Det naturlige køkken er ultrapopulært lige for tiden. Maden skal være autentisk og blot indeholde få eller ingen tilsætningsstoffer.
Der er kommet mere og mere fokus på kvalitetsprodukter, og folk vil med glæde gerne kaste lidt ekstra penge efter nogle produkter, som er produceret på ordentlig vis. Derfor er det også blevet mere og mere populært blandt producenterne, at reklamere og fortælle kunderne detaljeret omkring produktets konkrete indhold, fremstilling og oprindelse.
Har du prøvet raw food?
Raw food stiger nærmest i popularitet år efter år, og du er formentlig allerede stødt på fænomenet én gang eller to. Det ligger ret godt i forlængelse af den naturlige og gennemskuelige mad, som vi allerede har været inde på. Men er du helt klar over hvad begrebet dækker over? Raw food betyder groft oversat ”rå fødevarer” – og dette betegner det egentlig meget godt. Det er madvarer, som ikke er blevet opvarmet til mere end 42 grader, så det beholder så mange af sine næringsstoffer som overhovedet muligt.
Raw food består primært af hele og rene fødevarer såsom grøntsager, frugter, nødder, spirer og lignende. Endnu en fordel ved raw food er at men letter fordøjelsen ved at bibeholde fødevarerne i deres naturlige form.
Det visuelle
Scroller du igennem dit Instagram-feed så vil du uden tvivl ramme forbi mange billeder af mad. Mange vælger nemlig ofte at knipse med linsen når de er ude at spise. Dette kan også ses i den måde hvorpå maden bliver præsenteret på de mange forskellige restauranter. Her snakker man om at maden skal være ”Instagram-worthy”, og at den bliver fremstillet æstetisk flot på mediet. Dette fungerer også som fremragende promovering for de mange cafeer og spisesteder.


