Hirtshals Havn uddeler årligt til arrangementet “Havnedag for alle” sponsorater til gennemførelse af projekter, der giver mulighed for at gøre en forskel.
Hvem kan komme i betragtning?
Sponsorater kan uddeles til eksisterende klubber og foreninger eller arrangementer, der har et offentligt og alment formål.Klubben, foreningen eller arrangementets aktiviteter skal udgå fra Hirtshals eller oplandet omkring Hirtshals.
Hvad skal kendetegne projektet?
Projekter, der kan gives sponsorat til, skal være kendetegnet ved følgende hovedtræk:
- Der skal være tale om et samlet tidsbegrænset projekt.
- Projektet skal have indhold af en karakter, der gør, at projektet ikke ville blive gennemført uden sponsoratet.
- Projektet skal gøre en forskel for de personer, som projektet gennemføres for.
- Projektet skal bidrage til Hirtshals Havns synlighed i lokalområdet og i regionen.
- Ansøgning med beskrivelse af projekt samt beløb skal sendes til Hirtshals Havn.
- Kontaktperson for projektet.
- Projektet gennemføres selvstændigt af klubben/foreningen uden havnens medvirken.
Hirtshals Havn uddeler ikke sponsorater til:
Understøttelse af driften i foreninger, klubber og andre institutioner.
Hirtshals Havns sponsorat uddeles på det årlige arrangement “Havnedag for alle”, der afholdes i december hvert år.
Ansøgningen skal sendes til Hirtshals Havn, Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals eller på mail hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk.
Kilde: Hirtshals Havn.