I efteråret 1943 fik de tyske stillinger i Hirtshals tildelt 8 stk. kampvogns-kanoner, med betegnelsen “5 cm Kw.K. 39 L/60”.
– Denne type kanon havde tidligere været benyttet i tyske kampvogne, men var i løbet af 1942 blevet forældet, da de fjendtlige kampvogne med tiden havde fået kraftigere panser, hvormed 5 cm kanonerne ikke længere var kraftige nok til at gennembryde fjendens panser og i stedet blev kanonerne afmonterede fra de tyske kampvogne og benyttet som sekundære våben ved kystforsvars-batterierne, fortæller Flemming Hammer, som er formand for Bunkergruppen Hirtshals.
– 3 kanoner blev placeret på 10′ batteri ved Hirtshals Fyr.
– 3 kanoner ved 9′ batteri på østhavnen.
– 1 kanon på støttestilling “Bodensee” over havnen.
– 1 kanon ved artilleri støttestilling “Zillertal” ved den gamle station.
Kanonerne blev leveret uden affutager, så man kunne ikke umiddelbart montere dem og med en vægt på 460 kg og en løbslængde på 210 cm, skulle kanonerne stå solidt placeret for at opnå den 360° drejelige betjening og en acceptabel træfsikkerhed.
– To af kanonerne blev monteret i en bunker af typen “Bauform 221/Vf-65a” der var en ringstilling bygget til netop en 5 cm kampvogns-kanon, men det var en kostbar løsning at skulle bygge 6 mere af den type, da bunkeren alene fyldte ca 22 m2 i terrænet og der skulle bruges hele 35 m3. beton og 2.2 tons armeringsjern!
Så man ledte efter en hurtigere og billigere løsning som fundament til kanonerne og her kom den unge premierløjtnant ind i billedet, uddyber Flemming Hammer.
Oberleutnant “Sebastian Paar” var uddannet på marinens officersskole “Offizierschule der Deutschen Marine” (Marineschule Mürwik.) i 1938, og indgik under krigen i den faste stab af officerer på 10′ Hærkyst-batteri.
– Den 28 årige premierløjtnant var meget interesseret i byggeriet og hele ingeniørarbejdet omkring bunkersbyggeriet og da det kom den unge løjtnant for øre, at der i februar 1944, altså hele 5 måneder efter man i Hirtshals havde modtaget de 8 kampvogns-kanoner, blot var 2 kanoner der var blevet monteret i bunkere og de 6 andre kanoner stadig stod i opmagasinering, så satte den unge løjtnant sig til tegnebordet, tilføjer formanden fra Bunkergruppen Hirtshals.
På blot 2 måneder lykkedes det premierløjtnant Paar at konstruere et simpelt betonfundament, der blot vejede 3.8 tons og kun krævede 2,4 m3 beton, samt 325 kg armeringsjern!
Betonfundamentet blev konstrueret med en lavette på toppen, med et tandhjuls-system til drejning og låsning, samt en tyk styrebolt i midten og kanonerne kunne derved monteres direkte på fundamentet uden at de skulle ombygges.
Kanonløbet kunne nu let drejes og løftes med håndkraft ved hjælp af 2 håndsving der var monteret på kanonens affutage. En yderst stabil lavette der var så simpel at den derfor kunne fabrikeres lokalt.
Efter prøveskydninger og div. skrivelser imellem de forskellige ledende tyske instanser, så blev kanon-lavetten godkendt i april 1944 og efterfølgende blot kaldt “5 cm P.K.L” (Paar-Kanon-Lavette).
Ifølge “Afdelingsbefalingen fra lll/180 H.K.A.R.” fra juni 1944, blev Oberleutnant Paar omtalt med hæder af ledelsen, for sin opfindsomhed og blev tildelt både KVK I og KVK II med sværd for sin indsats (Kriegsverdientskreuz)
– I 2005 da Hirtshals havns område blev udbygget østpå, skulle netop et af disse kanon-fundamenter ude på 9′ Hærkyst-batteri, så ha været fjernet og røget i knuseren, men Bunkergruppen Hirtshals var hurtige og fik en af entreprenørene til at sætte den store 3.8 tons tunge beton-klods af oppe i Hirtshals Bunkermuseum og den står idag placeret ved garagebygningen, oppe ved Hirtshals Fyr, slutter Flemming Hammer.