Da vi tog hul på det nye årti tilbage i 2010, havde den rigeste ene procent i gennemsnit en indkomst på 1.281.871 kroner efter skat i nutidens prisniveau. Ved udgangen af årtiet havde samme gruppe i gennemsnit en indkomst på 1.899.042 kroner efter skat.
Dermed fik den rigeste ene procent en indkomstfremgang på 48 procent på et årti. I gennemsnit opnåede danskerne en indkomstfremgang på 13 procent efter skat og inflation.
Det viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Afkast på aktier, ejendeomme og andre værdipapirer
Rapporten viser også, at den rigeste procent havde en stigning i formueindkomst på knap 29 procent af den samlede indkomst før skat. Det vil sige, at over halvdelen af deres indkomstfremgang bunder i afkast på aktier, ejendomme og andre værdipapirer.
Til sammenligning havde de 40 procent med laveste indkomster i gennemsnit en fremgang i formueindkomsten på lidt over 2 procent af indkomsten før skat.
”Vi ved fra de økonomiske vismænd, at de progressive skatter på aktie- og kapitalindkomst er blandt de mest effektive omfordelingsmekanismer i vores skattesystem. Hvis man for alvor vil den stigende indkomstulighed til livs, er det derfor et oplagt sted at starte med at hæve de højeste satser på aktie- og kapitalindkomst,” siger Lars Andersen.
Se tal for din kommune nederst
Andre konklusioner fra publikationen ”Fordeling & Levevilkår”
- De ti procent rigeste har øget deres indkomst efter skat og inflation med 25 procent i perioden 2010-2019. I 2019 alene voksede indkomsten blandt de ti procent i det øverste lag med 5,4 procent – langt mere end indkomststigningen for den typiske dansker som lå på 1,5 procent.
- Den gennemsnitlige indkomst i de rigeste kommuner i landet er over dobbelt så stor som i de fattigste kommuner. Forskellen mellem rig og fattig kommune er kun vokset i løbet af det seneste årti.
- Umiddelbart før coronakrisen ramte, var der i Danmark omkring 248.000 personer, der levede under fattigdomsgrænsen. Heraf var 59.700 af dem børn. Dermed faldt antallet af relativt fattige for andet år i træk. Der er dog cirka 48.000 flere personer under fattigdomsgrænsen end fire år tidligere.
- Coronaledighed har ramt hårdest i bunden. Den femtedel med de laveste lønninger havde tre gange så høj risiko som den mest vellønnede femtedel for at blive ledig under ledighedsbølgen i foråret 2020.
Udvikling i gennemsnitlige disponible indkomster
| – | 2010 | 2018 | 2019 | Fra 2010 til 2019 | Fra 2018 til 2019 |
| 10 pct. fattigste | 95.954 kr. | 94.380 kr. | 96.186 kr. | 0,2 pct. | 1,9 pct. |
| 2. decil | 147.364 kr. | 152.643 kr. | 154.990 kr. | 5,2 pct. | 1,5 pct. |
| 3. decil | 171.212 kr. | 181.154 kr. | 183.820 kr. | 7,4 pct. | 1,5 pct. |
| 4. decil | 194.092 kr. | 206.337 kr. | 209.458 kr. | 7,9 pct. | 1,5 pct. |
| 5. decil | 217.647 kr. | 233.529 kr. | 237.046 kr. | 8,9 pct. | 1,5 pct. |
| 6. decil | 241.899 kr. | 261.923 kr. | 266.019 kr. | 10,0 pct. | 1,6 pct. |
| 7. decil | 269.095 kr. | 294.099 kr. | 298.606 kr. | 11,0 pct. | 1,5 pct. |
| 8. decil | 302.669 kr. | 334.039 kr. | 339.282 kr. | 12,1 pct. | 1,6 pct. |
| 9. decil | 351.760 kr. | 392.851 kr. | 399.564 kr. | 13,6 pct. | 1,7 pct. |
| 10 pct. rigeste | 553.474 kr. | 656.341 kr. | 692.039 kr. | 25,0 pct. | 5,4 pct. |
| Den rigeste procent | 1.281.871 kr. | 1.681.343 kr. | 1.899.042 kr. | 48,1 pct. | 12,9 pct. |
| Gennemsnit | 254.517 kr. | 280.730 kr. | 287.701 kr. | 13,0 pct. | 2,5 pct. |
| Median | 229.508 kr. | 247.357 kr. | 251.120 kr. | 9,4 pct. | 1,5pct. |
Anm.: 2021-priser
Real indkomstudvikling fra 2010 til 2019 opdelt på komponenter
Vækst i procent af bruttoindkomst
| – | Erhvervsindkomst | Formueindkomst | Andet | I alt |
| Alle | 6,5 pct. | 5,8 pct. | 1,6 pct. | 13,9 pct. |
| 40 pct. fattigste | 2,2 pct. | 2,2 pct. | 2,9 pct. | 7,3 pct. |
| 10 pct. rigeste | 13,5 pct. | 12,0 pct. | -0,4 pct. | 25,0 pct. |
| 1 pct. rigeste | 20,6 pct. | 28,8 pct. | -1,5 pct. | 47,8 pct. |
Hent publikationen herAnm.: 2021-priser