NordsøPosten vil gerne være med til at øge fokus på, hvordan vi bruger hinandens ressourcer bedst muligt. Handler vi lokalt, når det er muligt? Ved vi egentlig, hvor meget, vi kan handle lokalt? Er vi klar over den store betydning, det har, når vi handler lokalt?
En vigtig del af Hjørring Kommunes klimahandleplan kaldes Den Store Klimarejse, som benytter en række lokale leverandører og formulerer intentionerne blandt andet således:
”I vores klimarbejde er vi bredt funderet og arbejder tværfagligt. Så vi tænker ikke kun CO2 reduktioner og klimatilpasning. Nej, vi tænker bredere – for det hænger sammen. Så når vi siger klima, er det også natur, biodiversitet, virksomhedstilsyn, fysisk planlægning, kommunale indkøb og meget mere”.
Forvaltningen i teknik og miljø i Hjørring, som Den Store Klimarejse hører under i det daglige, har på NordsøPostens forespørgsel beskrevet arbejdet med og sammen med lokale producenter.
Martin Berg er teamleder i Hjørring Kommune, Teknik og Miljø, og han er kilden til vores oplysninger om en række ting, aktiviteter og producenter med videre, som er anvendt i forhold til arbejdet med kommunikation og klimavognen. Den er en rullende del af Den Store Klimarejse.

Tankegang fra Sindal er et kommunikationsbureau, der arbejder for at gøre Danmark grønnere og klimapartner i Hjørring Kommune. Det lokale designbureau har stort kendskab til kommuner og klima. Tankegang har været med i udviklingen af meget af indholdet i klimavognen, Klimapartner logo og bannere til Facebook og LinkedIn, grafiks opsætning af roll-up, idé og design.
Vendia Grafisk med adresse på G.V. Spindlers Vej i Hjørring er også klimapartner og har stået for klimahandlingsplanens høringsversion og pjecer naturligvis trykt på det miljøvenlige FSC papir.
Egotag på Vandværksvej er en anden af kommunens klimapartnere, som har stået for produktion af bannere og plakater.
Krogh Andersen har også leveret bannere til naturmødet og klimavognen samt folie til klimavogn og forskellige aktiviteter.
Nordjysk Skilte og Solfilm, med adressen Pastelvej 18 i Hirtshals, har lavet produktion af fysisk materiale som arealpuslespillet, Hvor Grøn Er Du, skilte i klimavognen, skilte og Hjørring kommune batches.

Vika – Den Store Klimarejse har brugt Hjørring Kommunes eget trykkeri ”Vika”, som er et beskyttet værksted, til trykning af Klimahandlingsplanen. Der blev indkøbt FSC papir, som er 100 procent genbrugte fibre og har EU Ecolabel.
Bolcheriet i Løkken har leveret de sjove, søde og lækre bolcher til uddeling på messer, udstillinger og måske møder. Disse populære bolcher er pakket ind i komposterbart cellofan.
Soroptimisterne i Hjørring har fået gamle roll-ups fra flere steder i teknik- og miljøforvaltningen og har syet dem om til tasker, som blev solgt dem til at støtte deres velgørenheds-arbejde.
Hjørring Kommunes køkkenområde har produceret småkager til klimavognen. De er blandt andet anvendt de senere år på Naturmødet i Hirtshals og på Hjørring Dyrskue. Småkagerne er veganske.
Nordværk, det tidligere AVV, er et nordjysk affaldsfællesskab med ambitioner for fremtidens affaldshåndtering og ressourceudnyttelse har leveret overskudskopper fra Nordværk, da Den Store Klimarejse er gået væk fra at have papkrus til kaffen – og nu har en opvaskestation. Der bliver som udgangspunkt kun lavet kaffe på dyrskuet og Naturmødet. Tøjaffald og ting som anvendes til Pilfingervæggen – Grøn Guide aktivitet i klimavognen – kommer også fra Nordværk. Det samme gør glas anvendt på madfestivalen.

Klimavognen er ”arvegods’”, og det samme gælder en del af indholdet som borde og bænke. Vognen var oprindeligt skabt til et projekt under Naturmødet, og senere overtog Den Store Klimarejse vognen, som har solceller på taget.
Kantinen på rådhuset leverede maden til Hjørring Live 2023 og 2024, hvor Den Store Klimarejse havde en aktivitet, hvor der skulle smages på vegetarisk mad.
Green-Way fra Sindal, også en klimapartner, har produceret skåle lavet af palmeblade til smagsprøver.

Løkken Idrætscenters cafè hjalp i forbindelse med Grøn Madfestival i Løkken blandt andet med opvasken for at minimere brugen af engangsservice. Duge blev købt i lokale genbrugsbutikker. De er gemt og kan bruges igen til et andet event. Igen for at minimere engangsservice blev der købt små glas i genbrugsbutikker til smagsprøver. De er gemt og kan bruges igen.
Udsmykningen til Grøn Festival i Løkken var af grøntsager og frugtbuske. Frugtbuske var udlånt af en lokal planteskole og nogle var fundet via Facebook hos personer, som gerne ville af med dem. Da festivalen var slut, fik de frivillige og de sidste gæster lov til at tage grøntsager med hjem, så de ikke blev smidt ud.
Vrå Dampvaskeri, en anden klimapartner, har leveret tekstiler til aktiviteter. Vrå Dampvaskeri har stor fokus på at genanvende og genbrug tekstiler og tøj, som ikke længere skal anvendes. Duge blev syet om til en væg med lommer til små pilfingerer. Der er også syet små kapper til børn af gamle duge.
Tidligere har Vrå Dampvaskeri også leveret en antal jakker, som Den Store Klimarejse har fået syet om og farvet – og brugt i stedet for at købe nye t-shirts.
Lokale pensionister har hjulet med at sy tekstiler om til pilfingervæg og kapper.
Lokale genbrugsbutikker, der er købt i flere forskellige, har leveret blandt andet stof og dimser til Grøn Guide aktiviteter, glas og duge til Grøn Madfestival samt skåle, vaser med videre til klimavognen.
Detail Reklame Holte, med base på Kongevejen i Holte, har leveret børne-tatoveringer, som er klistermærketatoveringer produceret efter gældende danske standarder og lovkrav vedrørende hudkontakt. Her er det bæredygtige valgt i forhold til det lokale
Green Graphic fra Ikast har lavet trykning af klimaløfter, som er trykt på 100 procent genbrugspap for at forlænge levetid og holdbarhed i stedet for papir. Virksomheden er valgt, fordi de kan trykke på materialet.

Du kan finde mange artikler om Den Store Klimarejse på NordsøPosten.



Ja kan det blive større?