Af Flemming Hammer
Formand i Bunkergruppen Hirtshals
Efter befrielsen i Hirtshals kunne man ude på 9. Hærkyst-batteri se en tysk kampvogn holde efterladt i terrænet.
– Historien forlyder, at den var blevet brugt af et tysk “Minen kompanie” et hold at tyske minerydere under engelsk kommando, til at rydde minerne i området i månederne efter krigen, og uheldigvis røg den selv på en mine.
Denne version var en “Sturmgeschütz IIl” i den tidlige version, med den lille 37 mm panserværns-kanon (Pak 36).
Tysklands mest producerede kampvogn under 2. Verdenskrig og blev bygget på chassiset fra den gennemprøvede Panzer III kampvogn og StuG lll blev brugt af både den tyske Wehrmacht og Waffen-SS, men blev primært brugt af det tyske “Sturmartillerie” der var en del af af artilleriet i Wehrmacht.
StuG III er dog mest kendt som værende en panserjager (PanzerJäger) hvilket kan ses på at den ikke har et drejeligt tårn, som på en almindelig kampvogn.
Da man i 1942 på østfronten fandt ud af at den almindelige panserværnskanon, en 37 mm kanon “Pak 36” ikke kunne gennemtrænge pansret på de russiske T-34 og KV-1 tanks, så udviklede tyskerne en ny og mere kraftfuld panserværms-kanon, en kraftig 75 mm kanon, “Pak 40”.
På det tidspunkt var den tyske kampvogn “Panzer III” tysklands mest brugte mellemklasse tank, men den nye kraftige “Pak 40” kanon kunne ikke være i tårnet på disse kampvogne.
Hurtigt fandt man ud af at den tårnløse StuG var stort nok til at den store 75 mm Pak 40 kanon kunne være deri og den mest effektive panser-dræber i historien var født.
Ikke alene kunne den gennemtrænge panseret på de nyeste russiske kampvogne, men den var yderst holdbar, mobil og ekstra pansret, hvilket gjorde den effektiv på slagmarken.
Den tyske “StuG III” blev det mest producerede pansrede køretøj under hele 2 verdenskrig og knapt 11.000 blev produceret!
Kilde: Bunkermuseet Hirtshals.
Diskussionen om post