Det Gode Naboskab må udsætte det planlagte netværksmøde for nabovenner tirsdag på Politigården i Hjørring.
– Flere af de allerede tilmeldte er desværre blevet nødt til at prioritere anderledes, og derfor er vi nødt til at aflyse netværksmødet i morgen, skriver koordinator Nicoline Roed fra Hjørring Kommune.
Det Gode Naboskab er et samarbejde mellem Hjørring Kommune, lokalpolitiet og lokale aktører, der sammen arbejder for at styrke tryghed og fællesskab gennem konkrete, lokale initiativer.
– Vi er virkelig kede af at måtte udsætte netværksmødet, for vi havde set frem til at høre dit input. I stedet vil vi meget gerne komme forbi dig en anden dag og tage en snak, hvor vi kan høre dine perspektiver og forslag, skriver koordinatoren til de tilmeldte.
NordsøPosten følger det gode projekt Det Gode Naboskab, som allerede har givet Hjørring Kommune og det lokale politi positiv opmærksomhed rundt om i landet.
Kort om projektet:
I Hjørring Kommune kan alle borgere være med til at øge fællesskabet og dermed skabe tryghed for hinanden og naboerne i projektet Det Gode Naboskab.


