Det syder af fusel og bobler af gær, din lever ta´r skade og øjet får stær, lyder det hos De Gyldne Løver, som vist mere end en gang har spillet på Hirtshals Kro. Strofen strejfede mig i weekenden.
Udefra minder maskineriet ellers umiddelbart lidt om barndommens dampmaskine, men indenfor i foyeren er man ikke i tvivl om, at der er tale om et gedigent destillationsapparat af de lidt større.
Apparatet har igennem længere tid stået i foyeren på Hotel Hirtshals. Denne weekends besøg hos Per Kro var dog oprindelig foranlediget af en bestillingsopgave, hvortil netavisens fotograf Torben Elling gerne skulle bruge udsigten over Hirtshals.
Den første tanke var at bede om lov til at stige til vejrs i Hirtshals Fyr. Her var den ansvarlige både positiv og beredvillig, indtil det viste sig, at den øverste dør i det gamle fyrtårn har sat sig fast under nedlukningen. Dermed var den mulighed udelukket, indtil tovholderen mandag har haft en tømrer oppe for at tilse døren og om muligt at lirke den op med faglig snilde.
Derfor var næste mulighed altså værelsestårnet hos Hotel Hirtshals. Herfra er udsigten bestemt ikke dårligere, men giver bare en helt anden vinkel tættere på og højt hævet over havnen og byen. Desværre var havgus i mellemtiden trukket ind over land, hvilket til gengæld gav en oplagt anledning til at få en snak med krofatter om destillationsapparatet, der står så fornemt og fylder i foyeren.
Nogen vil måske huske fra skoletiden, at destillation meget kort fortalt er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter. Ifølge flere kilder blev destillationsmetoden opfundet i Persien. Her begyndte man nemlig at destillere vin til brændevine med høje procenter allerede for henved 1000 år siden.
– Nu er det jo ikke vand, jeg laver til vin, men sukker til alkohol, så gå nu ikke Paulus i bedene, lyder det fra Per Kro, da jeg lufter tanken om en artikel denne søndag på NordsøPosten
Per Kro forklarede dernæst indgående hele den kemiske proces, hvor fusel først skal skilles fra, da den ikke bare stinker fælt, men også er decideret giftig, hvorefter væsken med den høje alkoholprocent senere kan tappes på flaske og igen fortyndes til en passende styrke samt tilsættes alskens aromaer alt efter, om man er mest til eksempelvis gin eller en regulær bjesk efter egen eller lokal opskrift.
Efter at have forsikret os om, at alle tilladelser i sagens natur er indhentet og alt er i skønneste orden inviteres vi til at smage på sagerne. Torben bliver forvisset om, at jeg ikke undslår mig af bekymring for eget helbred, men fordi jeg forlængst under et tidligere besøg har haft fornøjelsen, så han får smagt både det ufortyndede livets vand og et par andre med mere smag.
Noget er da tydeligvis også lykkedes for krofatter i processen, idet Torben ser ud til at nyde dråberne og efterfølgende ubesværet, men måske lidt mere veltilpas end vanligt klarer turen både op i elevatoren og ned ad trapperne fra værelsestårnet på Hotel Hirtshals.
Undervejs fik vi desuden adskillige muntre lokalhistoriske anekdoter om havnebyens mange originaler, som krofatter i øvrigt synes, at der er alt for få af nu om stunder.
Det smager som rævepis og terpentin, men det er billigt, og så bliver man fuld som et svin, lyder omkvædet videre for nu at vende tilbage til De Gyldne Løver.
Kun det sidste passer på dråberne fra destillationsapparatet i foyeren. Krofatter har nemlig som allerede antydet tydeligvis styr på hele processen. Skål!
Link til tidligere artikel om salget af hjemmelavet bjesk på Hotel Hirtshals