Stemningen og den forventningsfulde summen og lyden af latter og klirren af bøjler til overtøjet og udfyldning af bestillingssedlen til pausedrikkene og tjek af billetten og så skal man finde sin plads og finde sig til rette og udføre et sidste tjek af mobilen, inden mørket sænker sig og noget begynder at ske, og fiat lux, og personer indfinder sig på scenen, og de har noget på hjerterne…
Helt sådan foregik det ikke i mit eget sofahjørne, når der livestreames… man skal lige vænne sig til, at løjerne ikke kan sættes på pause, så alt tilbehør skal forberedes og stå klart inden kl. 19… eller går man glip…
Lørdag den 30. januar, DE SKØNNE DAGE I ARANJUEZ, overskuelig scene, overskueligt antal medvirkende og forinden blev vi advaret om, at stykket vist nok var svært at forstå… og det skal jeg da love for…
Jeg har set Bondfilmen SKYFALL mindst fem gange, og hvis du spørger mig, hvad den film egentligt handler om, vil jeg ikke kunne forklare det… Til gengæld nyder jeg gensynet med de enkelte episoder, scenarierne og det gode skuespil… Sådan havde jeg det også, da jeg var i teatret den aften fra min sofaplads…
Syndefald og kønnenes (parforholdenes) talen forbi hinanden… Hun om lidenskab og nærvær… han om natur og det, der (måske) var… Smuk iscenesættelse og et flot og dragende sprog, der lover en eller form for forløsning, som så måske ikke kom… Men hvordan er det nu i virkeligheden? En tur langs kanten i solnedgangen kan stille ting i udsigt, som man ikke får, men tak for udsigten alligevel…
Lørdagen forinden var der så premiere på teaterstreaming og Herman Bangs TINE, og skal jeg være helt ærlig, så hører jeg ikke til dem, der så lyset i den forestilling… Jeg har vist altid ment, at Herman Bangs liv var mere interessant end hans litterære udfoldelser… Det beklager jeg selvfølgelig, hvis det skulle forholde sig anderledes, men jeg er kun en halv studeret røver og har ikke fået det hele med… Men jeg var der… til den bitre ende…
Så meget har jeg læst mig til, at Bangs roman TINE var et tidligt og meget modigt stykke antikrigslitteratur skrevet 25 år efter et af de største nationale traumer i Danmarks historie og danskernes fælles forståelse… Jeg hverken så eller fornemmede noget af dette i forestillingen, der virkede mere fremmedgjort end et stykke af Brecht… Lidenskab og fortvivlelse er, når det er bedst, noget af det mest fantastiske ved teatret, når man glemmer, hvor man er… Her gik der et stykke tid med at acceptere formen og ind i mellem blive irriteret over den dårlige lyd, så… nej, jeg skal ikke se det stykke live… Gamle mestre kan sagtens gøres aktuelle og nærværende… Det beviste ET DUKKEHJEM på Vendsyssel Teater…
Til gengæld kunne jeg godt finde på at få lyst til at se DE SKØNNE DAGE i virkeligheden…
Livestreaming fra teatre er absolut ikke uden evner, men måske skulle der satses på forestillinger, der er specielt kreeret til netop det medie, og ok med betaling fra min side især, hvis jeg selv kan bestemme tid, sted og tempo…
Stemningen og den forventningsfulde summen og lyden af latter og klirren af bøjler til overtøjet og udfyldning af bestillingssedlen til pausedrikkene og tjek af billetten og så skal man finde sin plads og finde sig til rette og udføre et sidste tjek af mobilen, inden mørket sænker sig og noget begynder at ske, og fiat lux, og personer indfinder sig på scenen, og de har noget på hjerterne… Det må jeg så håbe på, snart indfinder sig…
Og nej… jeg vandt ikke den Audi E-tron, som jeg havde lagt billet ind på… men jeg fik det hele med…
Diskussionen om post