Vendsyssel FFs direktør over to perioder, Lars Glinvad, har sidste hjemmekamp på lørdag klokken 15, når Ishøj IF spiller mod hjemmeholdet på Nord Energi Arena i Hjørring.
Lars Glinvad har sagt sin stilling op fra årsskiftet, og da vendelboerne foruden lørdagens hjemmekamp derefter i år kun mangler to udekampe, bliver det lørdag farvel til Lars Glinvad på hjemmebanen.
Efter to stærke præstationer håber holdet at fortsætte stimen og slutte året af med manér foran publikum, og direktøren, på Nord Energi Arena.
Kom og støt drengene i jagten på den tredje sejr på stribe i CampoBet 2. Division.
Du kan købe billetten allerede nu på Vendsyssel FFs hjemmeside – og ved indgangen på lørdag.


