NordsøPosten har spurgt hos Hjørring Kommune om, hvordan og hvor der er for eksempel beskyttelsesrum til borgerne, hvis nu der skulle blive brug for det i en tid med trusler fra øst og vest.
Det har vi gjort i en længere periode, og svaret har været og er; at Hjørring Kommune følger myndighedernes vejledninger og vælger dermed ikke at offentliggøre, hvor i kommunen, der findes beskyttelsesrum.
Læs tidligere artikel på NordsøPosten om beskyttelsesrum. Vi har heller ikke funder noget på internettet.
NordsøPosten har bedt den såkaldte kunstige intelligens AI om at finde og sammenskrive, hvad der måtte være af information om emnet på nettet. Oplysningerne kan dog være forældede og urigtige, da der som nævnt ikke frigives oplysninger til borgerne.
AI-oversigt
Der findes beskyttelsesrum i Hjørring Kommune, for eksempel et kombineret offentligt beskyttelsesrum på Hjørring Sygehus i Bispensgade 37 og et andet på Dronningensgade 12. Du kan kontakte Hjørring Kommune eller det lokale brandvæsen for at få det mest præcise overblik over de tilgængelige faciliteter.
Eksempler på beskyttelsesrum i kommunen:
Hjørring Sygehus: I kælderen af Patientbygningen findes et kombineret offentligt beskyttelsesrum med plads til 50 personer.
Dronningensgade 12: I kælderen findes et kombineret offentligt beskyttelsesrum, der tidligere har været civilforsvarskommandocentral, med plads til 155 personer.
Hvor finder du information?
For at få det mest opdaterede og præcise overblik over beskyttelsesrum i din umiddelbare nærhed, bør du kontakte: Hjørring Kommune, Det lokale brandvæsen.
Disse instanser har det overordnede ansvar og det bedste kendskab til de tilgængelige beskyttelsesfaciliteter i Hjørring Kommune.
NordsøPosten har efter de seneste droner over for eksempel lufthavnen i Aalborg bedt Hjørring Kommunes borgmester, Søren Smalbro, Venstre, om en kommentar.
Borgmesteren: Kære Alle
Der er vist ingen tvivl om at vi alle føler en usikkerhed og bekymring i forbindelse med besøget af de uvelkomne droner omkring vores lufthavne. Det er helt forståeligt og også helt naturligt. Flere spørger i den forbindelse til, hvordan vi forholder os som kommune til situationen, og om der kommer en udmelding.
Det gør der, og den er følgende:
“Når det kommer til emner som droner og hybridkrig, så henholder vi os som kommune til myndighedernes situationsvurdering, anbefalinger og retningslinjer. Den aktuelle myndighedsopgave ligger primært ved politiet, forsvaret og efterretningstjenesterne. I forhold til det bredere samfundsborgerskab, så agerer vi ud fra retningslinjerne fra Styrelsen for Samfundssikkerhed og anbefalingerne fra Kommunernes Landsforening. Hjørring Kommune løser sine opgaver med afsæt i myndighedernes anbefalinger, så det er ikke et emne, som jeg kan/vil udtale mig politisk om”
Med venlig hilsen Søren Smalbro
NordsøPosten blev på egne og sikkert også borgernes vegne nu ikke meget klogere af dén melding i forhold til beskyttelsesrum, så vi forsøger at finde svaret andre steder. Følg med og giv lyd, hvis du ved noget. Send en mail til NordsøPosten.



Jeg giver Nordsøposten fuldstændig ret, men blev ikke klogere.