Lokale virksomheder efterspørger i stigende grad professionelt visuelt indhold, og hos Mediehuset Hirtshals oplever indehaver Henrik Risager en markant vækst i behovet for både foto, film og droneoptagelser.
Målet for der erfarne fotograf er derfor at hjælpe lokale virksomheder med at fremstå skarpe og troværdige på tværs af hjemmesider, sociale medier og markedsføringsmateriale. Mediehuset rykker kort fortalt ud til kunderne med professionelt udstyr og leverer billeder og videoer, der ikke blot ender i arkivet, men bliver aktivt anvendt til at tiltrække nye kunder. Efterspørgslen er bred og spænder fra portrætter af medarbejdere til stemningsbilleder fra firmaarrangementer og visuelt stærkt indhold til hjemmesider.
En af de ydelser, der fylder mere og mere, er droneoptagelser. Her får virksomheder mulighed for luftbårne billeder og videoer, som giver et anderledes og mere dynamisk indtryk af deres aktiviteter, bygninger eller events. Kombinationen af traditionelle optagelser og droneperspektiver giver ifølge Mediehuset et markant visuelt løft.

Mediehuset tilbyder blandt andet profilfotografering af medarbejdere, hvor ensartede portrætter styrker virksomhedens professionelle udtryk. De leverer også foto og film fra firmaevents, hvor stemningen indfanges og efterfølgende kan bruges både internt og eksternt.
Derudover producerer de visuelt indhold til hjemmesider og markedsføring og skaber billeder og videoer, der løfter virksomheders visuelle identitet. Også materialet til sociale medier prioriteres højt, eksempelvis korte videoer og billeder, der fungerer godt på platforme som Facebook, LinkedIn og Instagram.
Virksomheden tilbyder desuden et fast samarbejde, hvor de fungerer som kundens “husfotograf” og løbende leverer nyt og opdateret indhold.
Mediehuset Hirtshals understreger, at målet altid er det samme, nemlig at hjælpe virksomheder med at blive set og husket. Det handler ikke kun om flotte billeder, men om at skabe visuelt indhold, der understøtter virksomhedens identitet og gør en reel forskel i markedsføringen.
Henrik Risager har kort fortalt samlet al Mediehusets arbejde med foto, video og drone ét sted, så kunderne nemt kan se, hvad hans virksomhed kan hjælpe med, hvad enten det er foto, video eller droneoptagelser.
Find det hele her hos Mediehuset Hirtshals.


