Et omfattende forskningsprojekt fra DTU Aqua peger på, at skarver kan have en langt større betydning for tilbagegangen i bestanden af torsk og skrubber i den vestlige Østersø, end forskerne hidtil har antaget.
Undersøgelsen, som er offentliggjort i det internationale, fagfællebedømte tidsskrift Fisheries Research, bygger på to års feltarbejde, hvor forskere mærkede i alt 5.427 unge torsk og skrubber med såkaldte PIT-mærker – små elektroniske mikrochips, der gør det muligt at identificere de enkelte fisk.
Resultaterne viser, at mellem 52 og 88 procent af de mærkede torsk blev ædt af skarver i løbet af de første måneder efter udsætningen. For skrubber varierede prædationen mellem 14 og 84 procent afhængigt af fiskenes størrelse. Det skriver magasinet Sportsfiskeren.
Ny metode giver mere præcise resultater
PIT-mærkerne fungerer uden batteri og aktiveres først, når de passerer en elektronisk scanner. Når en skarv havde spist en mærket fisk, blev mærket senere gylpet op sammen med andre ufordøjelige rester. Forskerne gennemsøgte systematisk skarvkolonier og rastepladser med elektroniske scannere for at finde mærkerne.
For at sikre så præcise beregninger som muligt gennemførte DTU Aqua samtidig kontrollerede fodringsforsøg med skarver. Dermed kunne forskerne beregne, hvor stor en andel af de spiste mærker der faktisk kunne genfindes, hvilket gjorde det muligt at beregne den reelle prædation og ikke blot et minimumstal.
Undersøgelsen er den første af sin slags, hvor metoden anvendes så omfattende i et åbent marint kystområde over to forskellige år.
Kan ændre forståelsen af fiskebestandene
Ifølge seniorforsker Niels Jepsen fra DTU Aqua viser resultaterne, at skarvens betydning som rovdyr kan være væsentligt større end den dødelighed, som hidtil har været indregnet i bestandsmodellerne.
Han peger på, at forskerne normalt regner med en naturlig dødelighed på omkring 20 procent for unge torsk. Når undersøgelsen dokumenterer en skarvrelateret dødelighed, der flere steder er tre til fire gange højere, kan det få betydning for forståelsen af, hvorfor torskebestandene i den vestlige Østersø fortsat har svært ved at komme sig.
Forskerne understreger samtidig, at de angivne intervaller ikke er udtryk for statistisk usikkerhed. Tallene afspejler forskelle mellem fiskenes størrelser, hvor de større individer i højere grad bliver bytte for skarverne. For skrubber opstår først et egentligt “størrelsesfristed”, når fiskene bliver så store og brede, at de er vanskelige for fuglene at sluge.
En væsentlig styrke ved projektet er, at undersøgelserne blev gennemført både i 2022 og 2024.
Selv om antallet af ynglende skarver var en smule lavere i 2024, viste begge år næsten identiske mønstre med høj prædation på både torsk og skrubber. Forskerne fandt desuden ingen tegn på, at selve udsætningen af de mærkede fisk tiltrak ekstra mange skarver og dermed påvirkede resultaterne.
Sportsfiskerforbund ønsker ny debat
Hos Danmarks Sportsfiskerforbund mener biolog Kaare Ebert, at de nye forskningsresultater bør føre til en bredere debat om forvaltningen af både skarver og fiskebestande.
Han understreger, at skarven fortsat er en naturlig del af den danske fauna og en art, som skal beskyttes. Samtidig viser undersøgelsen ifølge ham med hidtil uset sikkerhed, at en stor bestand af en naturlig prædator kan få alvorlige konsekvenser for allerede pressede fiskebestande.
Han fremhæver, at udfordringen ikke alene skyldes skarver. Også iltsvind, klimaforandringer, tab af levesteder, forurening og tidligere overfiskeri spiller fortsat en væsentlig rolle. Derfor handler løsningen ifølge ham om at finde en bedre balance mellem beskyttelsen af fuglelivet og genopbygningen af fiskebestandene.
DTU Aqua understreger, at undersøgelsen omfatter ét geografisk område – Genner Bugt i den vestlige Østersø – og primært skarvernes yngletid. Skarvernes samlede påvirkning resten af året er endnu ukendt.
Forskerne efterlyser derfor tilsvarende undersøgelser fra andre danske farvande, så skarvens betydning kan indgå som et dokumenteret element i den fremtidige forvaltning af fiskebestandene.
