På en frostklar og solrig januardag slog Dansk Havforskermøde 2026 dørene op på Konventum i Helsingør med udsigt over Øresund og stærk repræsentation fra DTU Aqua, som har stor afdeling ved Nordsøen Forskerpark i Hirtshals.
De smukke rammer stod i skarp kontrast til de alvorlige dagsordner, der prægede konferencen, hvor havets tilstand og naturforvaltning blev diskuteret i en tid, hvor geopolitisk uro igen presser miljø- og naturhensyn i baggrunden.
Havforskermødet samlede omkring 450 deltagere fra hele landet, som over tre dage deltog i 275 oplæg, præsentationer og postersessioner. Deltagerkredsen spændte bredt fra forskere og studerende til embedsmænd, NGO’er og repræsentanter fra erhvervslivet, hvilket gjorde konferencen til et centralt samlingspunkt for aktører med interesse i havets fremtid.
En gennemgående pointe på åbningsdagen var, at Danmarks fjorde, åer og havområder fortsat er i dårlig økologisk tilstand. Samtidig blev der peget på, at den aktuelle internationale situation har flyttet politisk opmærksomhed væk fra miljø og natur og i højere grad rettet fokus mod udnyttelse af naturens ressourcer. Alligevel lød budskabet fra flere sider, at der fortsat er mulighed for at træffe kloge beslutninger, hvis viden bringes aktivt i spil.
Netop viden blev fremhævet som et afgørende fundament for enhver succesfuld natur- og havforvaltning. Forskningen leverer det nødvendige grundlag for regulering, politiske beslutninger og langsigtede løsninger. Samtidig blev det understreget, at viden ikke kan stå alene. Forandringer kræver også folkeligt engagement og politisk mod, hvis forskningsresultater skal omsættes til konkret handling.
Denne pointe blev udfoldet i en af de tidlige keynote-sessioner i den store Damgaardssal, hvor der blev gjort status over 50 års dansk natur- og miljøforvaltning. Her blev vandmiljøplanernes udvikling frem mod den Grønne Trepart i 2024 gennemgået med fokus på, hvordan langsigtet politisk opfølgning og vedholdende pres fra både forskere og samfund har været afgørende for de fremskridt, der trods alt er opnået.
Havforskermødet, der afholdes hvert andet år, blev i år afviklet for 23. gang. Efter at DTU Aqua stod for værtskabet og afholdelsen i 2024 på DTU’s campus i Lyngby, er det denne gang Aarhus Universitet i samarbejde med Tænketanken Hav, der har ansvaret for arrangementet. Konferencen har udviklet sig til at være den vigtigste nationale platform for udveksling af viden, erfaringer og perspektiver på havforskning i Danmark.
Et centralt element i mødet er netværk på tværs af faggrænser. Mange deltagere bruger konferencen til at få indblik i forskningsfelter uden for deres eget speciale og til at skabe nye samarbejder. For flere forskere fungerer Havforskermødet som et sjældent pusterum i en travl hverdag, hvor uformelle samtaler over kaffe kan føre til idéudveksling og fremtidige projekter, som i hverdagen ellers kan være svære at finde tid og rum til.
Konferencen spiller også en vigtig rolle i forhold til rekruttering og udvikling af næste generation af havforskere. Ph.d.-studerende og specialestuderende får mulighed for at præsentere deres arbejde, opbygge netværk og blive inspireret af bredden i dansk havforskning. For mange unge forskere er mødet det sted, hvor de første gange får et samlet overblik over det nationale forskningsmiljø og de mange forskellige metoder og tilgange, der anvendes.
Programmet for Havforskermøde 2026 afspejler bredden i dansk havforskning. Over de tre dage blev der sat fokus på emner som natur- og miljøforvaltning, overvågning af havmiljøet, havpattedyr, kystfisk og deres levesteder, marin biodiversitet, klimaændringers betydning for havets økosystemer, restaurering af havnatur og samarbejdet mellem forskning og industri. Derudover blev der også plads til diskussioner om ligestilling i marin forskning og om formidling af kompleks viden til politiske beslutningstagere og offentligheden.
Med sin store faglige bredde og stærke deltagelse understregede Havforskermødet 2026, at viden fortsat er et afgørende redskab i arbejdet for et sundere hav. Samtidig blev det klart, at forskning, politik og samfund i fællesskab bærer ansvaret for, at denne viden bliver omsat til handling, der kan sikre havets fremtid i en tid med stigende pres på naturen.
Kilde: DTU Aqua.
