Dagli’Brugsen Bindslev inviterer til stort efterårsmarked lørdag den 25. september fra kl. 10-14 på parkeringspladsen foran butikken.
Dagli’Brugsen har selv stort blomstermarked og en bod med frugt og grønt. Herudover inviteres andre stadeholdere til at komme og være med. Det gælder både professionelle og private.
Fælles er, at man som udgangspunkt hver får tildelt en parkeringsbås, hvor man kan opstille en bod eller evt. sælge fra bilens bagagerum eller trailer.
Dagli’Brugsen har kaffe på kanden, og herudover bliver der tændt op i grillen, hvorfra der sælges pølser og brød til KUN 5,- kroner.
Man kan reservere en stadeplads gratis ved henvendelse til formanden for bestyrelsen Flemming Andersen. Pladserne tildeles efter princippet først-til-mølle.