Af Eivind Jacobsen
ICES modellen er misvisende, fordi den udelukker mange data og kun tager hensyn til antal fiskede fisk. Ved at bruge antal fiskede fisk og naturlig dødlighed i procenter (ca. 20% for torsk) bliver formlen 100% baseret på antal fiskede fisk. Det har nogle begrænsninger.
Desuden viser data, at de steder, hvor fiskeriet følger rådgivningen, er nedgang i fiskeriet permanent og al fiskeri i kystregioner stopper, fordi kvoterne bliver mindre og fiskeriet urentabelt. Det var kun på Færøerne, fiskeriet nåede gamle højder til 2003. Da fik biologerne overtaget og reduktion af fiskedage har været reglen og nedgang i fangsten er den samme som nedgangen i brugte fiskedage.
Grafikken viser brugte fiskedage, fangstværdi og fisket mængde fra 1998 til 2014. Det fremgår klart, at der er sammenhæng mellem brugte fiskedage og fisket mængde. Nedgang i fisket mængde kan derfor skyldes reduktion i brugte fiskedage. ICES modellen tager ikke hensyn til færre fiskedage, og derfor siger ICES, at bestanden bliver mindre.
Samme billede ses i Vandkantsdanmark og i Norge. Antal af fartøjer, der fisker, bliver mindre og udregnet bestand bliver mindre.
Reduktion i antal af fiskefartøjer giver ikke flere fisk pr. skib/båd, beviser tal fra Færøerne.
Ikke til at forstå for biologer, men selvfølgelighed for fisker og bondeknold
Da biologerne og politikerne reducerer kvoter for at beskytte fiskebestanden, så fisker vi færre fisk. Biologerne siger, at gemmer vi fisken i havet, så bliver bestanden større og vi får flere fisk i fremtiden. Men da biologerne så sætter de færre fangede fisk ind, siger modellen, at bestanden er mindre end før.
Så gentager de øvelsen, og vi får at vide, at fiskebestanden trods reducerede kvoter endnu en gang er mindre end før. Men det må jo være sådan. Bestanden bliver udregnet som en faktor af fangede fisk. Trods mange års erfaring påstår biologerne alligevel, at hvis vi fisker mindre, så vokser bestanden. Hver gang vi lytter, og biologerne beregner, er bestanden mindre. Hvornår vågner biologerne?
Biologerne prøver at redde situationen ved at sige, at de bruger deres togter til at se fangst pr. time o.s.v. krydret med Climate Change i estimater af fremtidens kvota. Men de glemmer, at optalte fiskede fisk foregående år er hovedingrediensen af estimater for fremtiden. Desuden har de forsigtighedsprinsipper og ønsker at gemme fisken til den bliver stor. Det reducerer næste års fangst og derfor også den udregnede bestandstørrelse.
Det er også klart, at fiskeribiologer ikke forstår, at deres 2 ugers togter ikke giver nødvendig data til at spå om bestandens størrelse og fremtidig fiskeri. At månens fase, vindretning, vindhastiged, temperatur m.m. har meget større betydning end samme sted og samme dato, forstår de slet ikke.
De forstår heller ikke, at fisk samles, og det giver bedre trawlfiskeri, da der er noget at spise, og omvendt. Det er således en kunst at læse data fra årets oversigt-togt. Fiskeribiologer har ikke nødvendige forudsætninger for at læse og justere disse data. Årets togt kan variere ganske meget fra år til år og resultatet af årets togt er derfor enormt usikkert.
Hvis vi fisker mere, kollapser bestanden, siger Biologerne, men deres beregninger viser modsat resultat.
Biologerne truer med fiskebestandens undergang, hvis vi fisker mere end de tillader. Hvis vi alligevel fisker mere, så viser deres beregninger at fiskebestanden er vokset!! Ja, du læser rigtigt. Så vil de sige at bestanden er vokset!
Det er fordi at øget fiskeindsats gør at vi fisker flere fisk som de så sætter ind i modellen og vupti, så er bestanden vokset! Antal fiskede fisk er som nævnt ovenfor eneste faktor, sum bestemmer bestandens størrelse.
Det kan ikke være rigtigt, er der nok nogen, som tænker. Og andre synes, jeg er fuld af løgn. Og nogle spørger, om jeg kan bevise det, jeg påstår.
Hvis der kun var Vandkantsdanmark, så har biologerne fuld kontrol, og det er ikke muligt at fiske mere end de siger. Men i Nordatlanten har vi meget store pelagiske bestande. Nationerne aftaler at følge biologernes TAC. Men hvert land sætter sin andel af TAC.
Da de ikke er enige, har kvoterne tilsammen været ca. 150-200% af biologernes TAC. Vi har i mange år fisket mindst 150% af TAC. Vi fisker langt over biologernes estimater. Logikken siger, at så skulle biologernes TAC blive reduceret. Men hvert år redigerer de bestanden opad med det vi fisker for meget. Derfor kan det bevises, at min påstand om, at kvoterne vokser, hvis vi fisker mere end biologerne siger, er rigtig.
Data fra Færøerne
Hvis vi bruger data for torsk på Færøerne så ser det således ud.
Den første kurve er fra biologerne og viser at hvis vi gemmer fisken i havet, så får vi mere fisk senere og mere fisk totalt. Kurvene er lavet på basis af en matematisk formel med estimerede tal. Gem fisken i havet og vi fisker mere!
Hvis vi går nogle år frem, så har vi de observerede tal! Nu kan vi prøve at sætte observerede tal ind i formelen. Det giver et helt andet resultat.
Hvis vi tager torsken årgang 1982 på Færøerne, så er beregningerne således:
Vi ser at det at gemme fisken og det at fiske den straks giver samme resultat. Derfor viser data, at virkeligheden ikke er den samme som modellen.
Derfor kan det bevises, at det ikke er muligt at gemme fisken i havet.
Vi har ikke indregnet at hvis vi gemmer fisken i havet, så blive hver enkelt fisk mere slank. Vi får mindre filet. Desuden gyder de gyder mindre og kannibalismen vokser. Det betyder at den årgang vi gemmer ikke giver flere kilo og langt mindre filet. De næste årgange bliver også meget mindre. De næste års bestand bliver derfor langt mindre.
Modellen må udskiftes
I 1977 skrev den anerkendte fiskeribiolog Anthony Larkin en epilog om MSY og takkede for det som MSY havde bidraget med i 30 år og at det nu var tid til at skrotte MSY i fiskeribiologi. Det var samme år som Nordsømodellen kom.
Í 2013 på en ICES konference sagde Sidney Holt, der í 1957 skrev en bog som dagens biologi er baseret på, at MSY is Rubbish.
ICES modellen, som tager fejl hver gang, skulle være udskiftet for lang tid siden.
Antal af fiskeribiologer, der bruger matematiske modeller vokser kraftigt. De har aldrig været i nærheden af fiskeri og forstår derfor ikke hvad det er de regner på. Det kan kun gå galt. Men de har magt. De har universitetsuddannelse. De har støtte i det politiske system. Og de kommer aldrig at indrømme at deres formel er ubrugelig. Uden model mister de magt!
Det som jeg er kommet til er at naturen bestemmer hvor stor en fiskebestand er. Fiskeri har meget lidt betydning. MSY varierer fra år til år. Det kan bevises at det ikke er muligt at gemme fisken i havet, da det giver mindre end at fiske dem.
Jeg er ret sikker på at det er muligt at lave en ny model. Det er muligt at forudsige bestanden og det er muligt at forudsige fremtidig tilgang.
Jeg er selvfølgelig klar til at diskutere med biologerne, hvis de ønsker det. Hidtil har de ikki været så interesserede.
I næste artikler på NordsøPosten vil jeg påvise at vi aldrig har nedfisket torskebestanden. Det er altid tilgangen/rekrutteringen, der svigter. Bestandens størrelse er uden betydning for rekrutteringen.
