Af Ellen Raunsmed
Byrådsmedlem for SF
Hjørring Kommune
Sand på gulvet og mellem tænderne. Løkken kan noget helt særligt; der er en ro, et nærvær og et brusende Vesterhav, som mange leder efter. Som den eneste by i Hjørring Kommune er Løkken blevet et lille smørhul for tilflyttere.
En by, man ikke bare besøger som turist, men som flere og flere vælger at kalde hjem. MEN, som det nok er kommet mange for øre, så er der opstået en mulig pladsudfordring på Løkken Skole. Sagen er efter byrådsmødet i går nu på vej til behandling i Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget, hvor den naturligt hører hjemme. For i sin kerne handler den om den skoledistriktspolitik, som byrådet vedtog i 2015 – hvor Løkken og Vrå blev lagt sammen i ét distrikt. En beslutning, der dengang havde bred opbakning, og som i mange år har fungeret uden større problemer.
Men alt er som bekendt i bevægelse – kun døde ting ligger stille – og død er ikke ligefrem den betegnelse, der falder én først ind, når man er i Løkken. Byen er faktisk i så positiv en udvikling, at succesen begynder at udfordre vores rammer. Det er jo i virkeligheden en luksusudfordring, men stadig en udfordring, vi skal tage alvorligt.
Vores fremtid er så lys – vi må have solbriller på
Heldigvis er vi på forkant med udviklingen i Hjørring Kommune. Vi har nemlig brugt rigtig meget krudt (læs skattekroner) på at udvikle bosætningsstrategier. Nu for nylig har en gruppe under Erhvervsrådet udformet et rigtigt flot projekt ‘Vild med Vendsyssel’ (læs mere under Økonomiudvalgets dagsorden d. 15.april), men ellers har vi siden 2022 haft plan- og udviklingsstrategien “Horisont og Handlekraft”. 23 sider grundig gennemarbejdet strategi, der sætter retning frem til 2034. Det kan anbefales at læse den.
Strategien har klare ambitioner: Vi vil styrke bosætningen. Vi vil understøtte det gode hverdagsliv, og vi vil sikre sammenhæng mellem byudvikling og den kommunale service. Det er de politiske mål for hele Hjørring Kommune.
Velkommen til smilets kommune
Så når en børnefamilie rykker teltpælene op, pakker sydfrugterne, sælger deres østdanske villa og aktivt vælger vores lille bade- og surfby til, så er det lige nøjagtigt sådan nogen som dem, vi har brugt så mange kræfter på at tiltrække. Det er godt for fællesskabet, for arbejdsmarkedet og for kommunens økonomi.
Spildt krudt på Balle-Lars?
Men uanset hvor gode intentionerne er, så er vi muligvis ikke helt klar til at tage imod dem alligevel. Og når man som familie står med flyttekasserne, så er det overraskende nok ikke stategipapirer, der afgør, hvor man slår sig ned – det er hverdagen. Spørgsmål som: Kan børnene gå i skole i nærheden? Er der dagtilbud? Føles det trygt og overskueligt?
Derfor bliver vi også en lille smule udfordret på den gode solstrålehistorie om den lille badeby, når der pludselig går rygter om, at der ikke er plads til to nytilflytter-børn på Løkken Skole.
For vi siger jo direkte i vores strategier, at det skal være let at flytte hertil. At man skal føle sig velkommen og hjemme fra dag ét. Og vi er vitterligt helt utroligt glade for gæster i Løkken – vi er faktisk helt og aldeles afhængige af gæster, og vi har det som i den gamle FAKTA-reklame; vi vil så gerne have, at I bliver lidt længere.
Det gamle fiskerleje fandt en vej
Udviklingen i Løkken er ikke tilfældig. Den er resultatet af hårdt arbejde fra dygtige lokale erhvervsdrivende og et langt, sejt træk fra kommunens side mm. Kombinationen af forskellige positive bevægelser, formentlig godt hjulpet af en usikker geopolitisk situation, er byen et af de steder i kommunen, hvor bosætning, turisme og erhverv går hånd i hånd. Det er jo lige præcis den type områdeby, vi ønsker at styrke. I ambitionerne bag “Horisont og Handleplan” står det tydeligt beskrevet, at byudviklingen skal hægtes op på eksisterende infrastruktur og servicetilbud.
Med andre ord: Vi kan ikke arbejde for flere byggegrunde og flere borgere – uden samtidig at sikre skole, dagtilbud og hverdagens rammer. Tilflytning og kapacitet skal følges ad – det giver sig selv.
Det hele hænger jo sammen
Vi har alvorligt brug for flere hænder, mere arbejdskraft, et stærkere skattegrundlag – vi har ganske enkelt ikke råd til at gå glip af den økonomiske gevinst nye tilflyttere bidrager med.
Alt dette for blot at pointere, at det er vigtigt at strategierne ikke bare bliver på papiret – de skal kunne mærkes af os der bor her, og dem, der flytter hertil. Det betyder ikke, at alle udfordringer kan eller skal løses fra den ene dag til den anden. Men det betyder, at vi skal være opmærksomme, handle i tide og sikre, at vores beslutninger hænger sammen på tværs. Vi skal som kommune være i stand til at omsætte vores egne strategier til virkelighed.
Der skal være sammenhæng mellem det, vi siger – og det, vi gør. Ellers bliver det en sang fra de varme lande, der blot tjener det formål, at flytte skattekroner over i lommen på udviklingskonsulenter.
