Af Ellen Raunsmed
Byrådsmedlem for SF
Formand i Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget
Hjørring Kommune
Debatten om beskæftigelsesindsatsen i Hjørring Kommune er i de seneste måneder blevet stadig mere intens. På sociale medier og i regionale medier fortæller borgere om svære og langvarige sagsforløb i mødet med jobcentret. Historierne gør indtryk – og de skal bruges til læring i den fremtidige indsats.
Jeg er ikke tavs i den debat. Jeg bliver berørt af de fortællinger, der deles, og derfor forsøger jeg aktivt at blive klogere på, hvor og hvorfor nogle borgere oplever deres møde med systemet som så vanskeligt.
Som politiker kan jeg naturligvis ikke udtale mig om konkrete sager. Tavshedspligten er en vigtig beskyttelse for borgerne. Men jeg kan og skal forholde mig til de erfaringer og den kritik, der rejser sig i debatten.
Derfor taler jeg med borgere, organisationer og fagbevægelse, og jeg er i tæt dialog med forvaltningen. Kritikken skal tages alvorligt. Samtidig er det også vigtigt at huske, at enkeltsager ikke nødvendigvis siger noget entydigt om den generelle praksis. Mange dygtige medarbejdere arbejder hver dag for at hjælpe mennesker videre i meget komplekse situationer.
Som formand for Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget har jeg et særligt ansvar for at sikre, at vi politisk følger området tæt. Udvalget består af syv medlemmer fra seks forskellige partier, og beslutninger træffes derfor i et bredt politisk samarbejde.
Det ændrer dog ikke på, at vi som politikere må stille os selv nogle grundlæggende spørgsmål: Oplever borgerne mødet med systemet som værdigt og retfærdigt? Er vores indsatser tilstrækkeligt fleksible til at rumme mennesker med meget forskellige udfordringer? Og er der noget i vores måde at organisere arbejdet på, der kan gøres bedre?
I den kommende tid vil udvalget derfor arbejde grundigt med området. Vi skal undersøge, om der er noget i vores politiske rammer, der bør justeres, og om mødet mellem system og borger kan forbedres.
Økonomien spiller også en rolle
Samtidig står vi som kommune i en vanskelig økonomisk situation. Hjørring Kommune oplever – som mange andre landdistriktskommuner – faldende befolkningstal og et stigende pres på udgifterne. Det gør de politiske prioriteringer sværere, men det ændrer ikke på, at vi har et ansvar for at sikre en ordentlig indsats for de borgere, der har brug for hjælp.
Det er en svær opgave at sidde i et byråd, hvor der skal findes besparelser på områder, der i forvejen mangler ressourcer. Det er ikke borgmesterens skyld, og det er heller ikke tidligere udvalgs skyld. Virkeligheden er, at udgifterne overstiger indtægterne.
Den uretfærdige udligning
En del af forklaringen ligger i den nationale udligningsordning, som efter min opfattelse ikke i tilstrækkelig grad kompenserer landdistriktskommuner. Som lokalpolitiker ser jeg det som en vigtig opgave at påvirke de nationale rammer.
Derfor arbejder jeg tæt sammen med SF’s folketingspolitikere. Gennem SF har jeg også fået plads i Kommunernes Kontaktråd i Nordjylland (KKR) og i KL’s repræsentantskab.
Vi skal snakke sammen
Dialogen er vigtig. Debatten om jobcentret handler i sidste ende ikke kun om regler og økonomi, men om mennesker.
Relationer, tillid og individuelle løsninger er afgørende, hvis systemet skal lykkes med sin vigtigste opgave: at hjælpe mennesker videre i livet.
Derfor vil jeg også arbejde for, at dialogen bliver mere åben. Jeg undersøger i øjeblikket muligheden for at indføre en fast månedlig træffetid på rådhuset, hvor borgere kan komme i direkte dialog med mig som udvalgsformand.
For midt mellem budgetter, regler og reformer står de mennesker, systemet er sat i verden for at hjælpe. Og det er i mødet mellem mennesket og systemet, at vi som politikere skal måles.
Det lyder faktisk, overraskende nok fornuftigt, det der her bliver bragt til torvs her.
Men der er ikke brug for udvalg og syltekrukker, der er brug for handling, så ikke de syge bliver mere syge. For det er min pligt at oplyse de uoplyste om, at det på ingen måde på sigt bliver billigere for Hjørring Kommune, at borgere der får PTSD o.l., af kommunens behandling som på sigt kommer til at koste kassen. Lige nu prøver man at pisse i bukserne for at holde varmen, og det er da noget af det mest ynkelige at være tilskuer til.
Det er tydeligt, at hun IKKE har forstået problemstillingen, endsige omfanget af dette.
Man forholder sig ikke til, at 2 forskellige professorer siger, at der er noget galt med måden forvaltningen arbejder på.. først siger man til borgeren, at man skal være terminal syg for at få pension og det må vi så forstå, at det er ulovligt..den næste mener så, at det er meget problematisk, at fyre bisidder, både i forhold til ytringsfrihed og borgerens retssikkerhed.. men noget tyder på , at man prøver at lukke munden på kritiske røster og det er nok et udtryk for panik før lukketid.
Argumentet med kommunens økonomi i forhold til om borgeren er berettiget til førtidspension, kan absolut ikke bruges i denne sammenhæng, for det vil jo sige at økonomien kommer før retssikkerhed.
Det ville klæde politikerne at sparke op af til Christiansborg, i stedet for ned på mennesker som i sagens natur i forvejen ligger ned.
Jeg kan forstå at borgmesteren er frikendt for ansvar ifølge Raunsmed, men det er da i så fald påfaldende hvilken larmende tavshed folk der klager bliver mødt med.. men noget kunne tyde på at Hr Smalbro kun er borgmester for dem han er enige med.
Vi må jo også forstå at Raunsmed mener at nogle har fået pension, som jo nok ikke skulle have haft det, da det jo er bedre for ALLE mennesker, at have tilknytning til arbejdsmarkedet.. jeg går ud fra at hun kender sagerne til bunds, eller at hun er uddannet til at fjerndiagnostisere.
Vi har jo ikke brug for læger og fagfolk, når vi har Raunsmed.
Hjørring modellen er sikkert fin for målgruppen.. problemet er bare, at man kommer alle i samme båd, for at spare i stedet for at kigge på det enkelte menneske.
Med venlig hilsen en der betaler sin topskat uden brok.