Af Ellen Raunsmed
Spidskandidat for SF
KV25 Hjørring
En af kommunens største uddannelsesinstitutioner havde torsdag indbudt til et stort anlagt vælgermøde.
Stolerække på stolerække var linet op. 11 byrådskandidater var mødt op. Forberedt til fingerspidserne. Unge vælgere skulle kapres.
De studerende kom bare ikke. Den store sal var gabende tom. 4 studerende og et par undervisere. Til gengæld havde en fremsynet og fornuftigt tænkende lærer fra Skallerup Friskole taget udskolingen med på tur.
Børnene skulle opleve vores nærdemokrati på klods hold. Ca. 30 børn under 18 år havde gjort sig den ulejlighed at trille ind til Hjørring for at møde os og lære mere om politik.
11 byrådskandidater på et podie linet op i en lang række. Bannere, roll-ups og valgmateriale. Vælgermødet gik i gang. Hver kandidat havde det obligatoriske minuts præsentation. Velforberedte og med gode pointer.
Mange talte om børn og unges trivsel og mistrivsel. Kom med løsningsforslag og personlige anekdoter – alle talte de/vi som sad vi overfor en fuldtallig sal af voksne mennesker. Det gjorde vi bare ikke. Det var pinagtigt. Forestillingen var ubehagelig.
Selvfølgelig skaber det automatisk en distance mellem børn og voksne, når de voksne sidder på en lang række på en scene og børnene sidder på gulvet i salen.
Vi, der bør stå som demokratiets rollemodeller, burde have grebet chancen og fluks ændret på mødets format. Vi burde have trådt ned fra vores piedestal; delt os i grupper og talt med de søde nysgerrige børn fra Skallerup Friskole. V
i havde en enestående chance for at høre og lytte til deres udfordringer, drømme og ønsker for Hjørring Kommune i børnehøjde. Det blev også foreslået, men der var ikke opbakning til det.
Vi måtte fortsætte som planlagt. Man må spørge sig selv; hvorfor er vi her? Hvad vil vi med vores politik? Tale ud i den blå luft eller have kontakt? Vi, de 11 fremmødte byrådskandidater, var ikke i stand til at improvisere og tage bestik af situationen – i stedet fortsatte vi med at tale ret ud i luften hen over hovederne på børnene.
Vi sad der på rad og række og lod som om situationen var en anden. Der er mange årsager til at børn og unge kan have det svært. En ting er sikkert; de får det ikke bedre af at møde voksne, der ikke ser og hører dem. Voksne der automatsnakker og ikke lytter.
Det var pinligt og respektløst overfor børnene. Jeg er meget ked af, at vi forsømte en enestående chance.
I stedet spildte vi alles tid.



Sobert argumenteret og rigtigt nok synd for børnene🥲lad os få muligheden indarbejdet i vælgermøder fremover, så kandidaterne også accepter det som en mulighed😊. Og tiden med vælgere – der bare er klar til at lytte i timevis er nok ovre. Det viste debatmøderne på Kaosfabrikken i Løkken jo også😊