Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring dannede forleden aften ramme om en stemningsfuld og velbesøgt koncert, da Prinsens Musikkorps med dirigent Henrik Vagn Christensen indtog kirkerummet med programmet “En dirigent vender hjem”. Det blev en aften, hvor musikalsk kvalitet, lokalhistorie og personlige fortællinger gik op i en højere enhed.
Koncerten var ikke blot endnu et stop på Prinsens Musikkorps’ turné, men som nævnt en hjemkomst. Henrik Vagn Christensen er født og opvokset i Hjørring, hvor han som ung blev formet af et usædvanligt stærkt musikmiljø omkring Hjørring Musikskole. Her stod markante skikkelser som musikskoleleder Herbert Møller og brass-underviseren Gunnar La Cour i spidsen for et miljø, der i årtier har været kendt som et af landets absolut stærkeste inden for messing- og brassbandtraditionen.
Henrik Vagn Christensen har siden skabt sig en international karriere og regnes i dag blandt Danmarks mest anerkendte dirigenter. Han har dirigeret symfoniorkestre, balletter og militærorkestre i både ind- og udland og har haft tætte bånd til netop Prinsens Musikkorps, hvor han også tidligere har haft en central kunstnerisk rolle.
I Sct. Catharinæ Kirke viste samarbejdet mellem dirigent og orkester sig fra sin stærkeste side. Prinsens Musikkorps stillede i fuld besætning og leverede et velafbalanceret program med både klassiske værker, moderne arrangementer og solistiske indslag. Flere af orkestrets musikere trådte frem som solister, og det høje tekniske niveau blev mødt af et lydhørt og engageret publikum.
Mellem musikindslagene delte Henrik Vagn Christensen anekdoter fra sin opvækst og sit musikalske liv i Hjørring. Med varme og humor fortalte han om årene på Hjørring Musikskole, om øvetimer, fællesskab og om de personer, der fik afgørende betydning for hans videre vej. Især mindet om Herbert Møller, der gjorde Hjørring til et nationalt kraftcenter for brassbandmusik, og Gunnar La Cour, der gennem sin undervisning har fostret generationer af professionelle musikere, blev fremhævet.
Publikum kvitterede med langvarig applaus, og stemningen i kirken bar tydeligt præg af, at aftenen ramte noget særligt – ikke kun musikalsk, men også lokalt og menneskeligt. “En dirigent vender hjem” blev dermed mere end en koncerttitel; det blev en præcis beskrivelse af en aften, hvor rødder, minder og musik mødtes i hjertet af Hjørring.
