Af Paw Rytter
Det er sjældent at man går fra en teaterforestilling med en oplevelse og følelse af, at man netop har fået lov til at komme helt ind under huden på et menneske.
Vel og mærke en person, som på en og samme tid er dybt privat, introvert så det forslår, lidt af en hård hund, skrøbelig og uendeligt generøs. Og nå ja, forbistret god til det der med heste.
Forestillingen er blandform mellem teater og film. Og bliv nu ikke forskrækket. For selvom forestillingen med garanti ikke ligner teater, som du har set det før, så føles opsætningen så selvfølgelig, at man bare læner sig tilbage i stolen og lader sig forfører.
Forestillingen er bygget omkring instruktøren Anne Svejgård Lunds nænsomme og hudløse portrætfilm En plads i Manegen, som på fænomenalvis lykkes med at skabe et nuanceret og kærligt portræt af cirkusmennesket Katja Schumann.
Anne Svejgård Lund kan noget med mennesker. Det beviste hun for alvor med dokumentarfilmen Os Der Lever (2023), hvor hun tegnede et poetisk og lunt portræt af Vendsyssel og Vendelboerne, som de er flest.
Opsætningen er meget mere end en film, der er rykket ind i et teaterrum. Samarbejdet mellem Anne Svejgård Lund, teaterinstruktør Johannes Maria Schmit og ikke mindst scenograf Signe Krogh går op i en højere enhed. Forestillingen er taktil, man mærker den. Hestene, savsmuldet i manegen, den lejlighedsvise brug af lys, som man kender det fra cirkus virker bare. Det er enkle, men sikre greb.
Men forestillingens hjerte er Katja Schumann og protegéen Liv Papageorgiou Veiler. De er i manegen. De er på skærmen. Alle de hårde bemærkninger, alle de tics der fortæller deres helt egen historie, de varme blikke, kærligheden til hestene og dressuren forstærkes af deres tilstedeværelse. Denne fordobling skaber et uhåndgribeligt og intimt mellemværende, der skal opleves.
Hvis du ikke har købt billetter endnu, så se at få det gjort. Det her må være sæsonens store forestilling.
Læs mere og find billetter her hos Vendsyssel Teater.
