Den første weekend i september samles en helt speciel udstilling på Børglum Kloster. Ikke mindre end 25 kunstnere fremviser udvalgte værker til en præsentationsudstilling i historiske rammer.
Hver af de deltagende kunstnere udstiller et eller flere værker af deres værker, som er nøje udvalgt af kunstudvalget bag ’Ny Åben Kunst’. Arrangementet består af en præsentationsudstilling og åbne værksteder/atelier hos kunstnere og kunsthåndværkere.
Kunstudstillingen ’Ny Åben Kunst’ kan kun opleves denne ene weekend på Børglum Kloster.
Det er en udstilling, der er tænkt som en paraply for kunstnere og kunstnerkredse i Nordjylland. Udstillingen skal synliggøre kunsten og give overblik for interesserede, der vil købe og se på kunst. For eksempel galleriejere, virksomheder, kunstcirkler, kunstforeninger og private.
Præsentationsudstillingen kan opleves lørdag en 3. september og søndag den 4. september indenfor klosterets almindelige åbningstider kl. 10-17.