Søndag den 7. juni kl. 18.52 sigtede betjente fra lokalpolitiet i Hjørring en midaldrende mand fra postnummer 9870 Sindal for at køre bil i alkoholpåvirket tilstand.
Mandens køretøj var samtidig ikke registreret. Manden blev sigtet, anholdt og fik udtaget blodprøve som bevis i sagen. Han erkendte forholdet. Sagen er desværre slet ikke sjælden. Mon ikke det er almenkendt, at man ikke skal blande – heller ikke alkohol og trafik. Alligevel sker det hver dag.
Følgerne af sprit- og narkokørsel kan være omfattende. Hvert år dræbes mennesker i trafikken af andre mennesker, der er påvirket af enten alkohol eller narkotika. Hvert år ødelægges mennesker helbred og liv.
Alkohol og narkotika påvirker evnen til at køre bil og forøger risikoen for ulykker. Derfor er det forbudt at køre bil og andre motorkøretøjer, hvis du har indtaget ulovlige stoffer eller/og drukket alkohol. Her kan du se mere om ulovlige stoffer i trafikken.
Du kan se mere om promiller og straffen for spirituskørsel
Der er ingen fast promillegrænse på cykel i Danmark. Men det kan godt få konsekvenser, hvis du cykler, når du er fuld. Hvis politiet vurderer, at du er for fuld til at cykle sikkert, får du en bøde på 1.500 kroner. Læs mere om promillekørsel på cykel.


