Klar til fyringssæson 2027-28
– Vi har indhentet tilbud, og det holder sig inden for budgettet, så den nye løsning vil være klar til fyringssæsonen 2027-28, fortæller Hjørring Varmeforsynings direktør, Per Sørensen.
Det rensede vand er 7-15 grader varmt afhængig af årstiden, og varmepumpen kan hive så meget overskudsvarme ud, at vandet kun er to grader varmt.
Lav varmepris
Næste del af samarbejdet bliver en varmepumpe ved vandværket i Bagterp, som kan producere varme til ca. 200 huse.
– Det er en samlet investering på 100 mio. kr., og det er en god forretning. Vi får en sikker, billig varme, og det er et led i vores strategi om forskellige varmekilder, så vi fortsat kan holde en af Nordjyllands laveste varmepriser, siger varmeforsyningens formand, Mogens Pahl Christensen.
Win-win – en vindmølle
Hjørring Vandselskab er glad for at kunne bidrage til billigere og mere klimavenlig varme i Hjørring.
– Det er varme fra spildevandet, som vi ikke bruger til noget, så det er fint, at det kan udnyttes i fjernvarmen, konstaterer selskabets formand, Daniel Vestergaard.
Næste projekt bliver win-win. Det er en vindmølle, som både skal producere strøm til renseanlægget og til den nye varmepumpe. Parterne har søgt Hjørring Kommune om tilladelse til at sætte møllen op ved renseanlægget i Hæstrup.
– Vi har en målsætning om at blive klimaneutrale, og egen produktion af grøn strøm til renseanlægget vil være et stort skridt. Men vi kan ikke bruge al strømmen selv, så det er helt ideelt at samarbejde med varmeforsyningen, siger Hjørring Vandselskabs direktør, Jakob Bisgaard.
Win/win, Det er vidst en sandhed med modifikationer… En vindmølle på 120m klods op af bymæssig bebyggelse, det er ikke i nærheden af et win for naboerne. Det bliver et tab af ejendomsværdi med udsigt til støj, blink og infralyd. Det bliver heller ikke et win for naturen, da projektet ligger op til rørlægning af naturbeskyttede vandløb. Samtidig er det bemærkelsesværdigt at de to bestyrelsesformænd ikke nævner noget om det planlagte nye pyrolyseanlæg der har været i første behandling, som også skal bygges ved renseanlægget. Så et kæmpe tab for borgere, hvor 300 af de nærmeste naboer allerede har givet sin underskrift til et “nej tak”