Skal der virkelig ske noget nyt, så skal du måske udskifte din nuværende bopæl med en ny. Det tvinger dig til at færdes i et nyt miljø, hvor du ser nye mennesker. Du kommer til at handle i en ny købmand, og dine ting kommer til at stå anderledes i skabene. Det hele er med til at skabe forandring. Du kan allerede nu se rådige lejeboliger, hvis du vil lege lidt med tanken.
Lav højdepunkter i din uge
Hvis du er træt af, at alle dagene i din uge er ens, må du jo få nogle af dem til at skille sig ud. Det kan du gøre på mange måder.
Det kan være, du skal have en ugentlig ”mig-dag”, hvor du tager fodbad, hører afslappende musik og bruger en ansigtsmaske.
Det kan også være, du skal til at dyrke en hobby. Måske skal du starte til old-boys fodbold eller begynde at komme i strikkeklubben.
Hvem ved, det kan være, du er til de festlige begivenheder. I så fald kan du opstarte en madklub, hvor du og nogle venner mødes til lækker mad og vin nogle gange i måneden.
Tag en pause fra hverdagen
Det kan til tider være godt at komme væk fra hverdagen. Nogle gange kræver det ferie, så du kan komme helt ned i gear og have tid til de ting, der virkelig gør dig glad. Hvad enten du har brug for en tur i skoven eller tid til at bage den cheesecake, du har gået og drømt om, så skal der være plads til det. Husk at det er vigtigt at holde pauser fra dagligdagens stress og jag, så du ikke bliver udkørt.


