Nu er det snart sidste chance for at stemme på, hvad der er særligt dansk – flere end 40.000 har allerede gjort det.
Smørrebrød, pølsevognen, revy og fællessang er emner, alle kan stemme på senest onsdag den 14. maj 2025, som er sidste chance for at stemme på, hvad der skal have mulighed for at komme på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.
UNESCO’s 2003-konvention sikrer den immaterielle kulturarv – eller den levende kulturarv, som den også kaldes. Den levende kulturarv er vigtig, og vi skal værne om den. Den er en del af det, der former os som mennesker og binder os sammen i fællesskaber.
Onsdag er absolut sidste chance for at stemme på ét af i alt 20 bud, som kulturministeren sammen med kulturpersonlighederne Ghita Nørby og Søren Ryge, og med bistand fra Det Kgl. Bibliotek, har udvalgt på baggrund af de nomineringer, der kom ind, da kulturministeren i december satte gang i en folkehøring.
Her bad kulturministeren danskerne komme med deres forslag til, hvilke traditioner, håndværk og skikke, der er særlige for Danmark og, som danskerne mener, skal på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.
Her er de 20 forslag, der kan stemmes på:
Andelsbevægelsen
Bournonville ballet
Cykelkultur
Dannebrog og dets flagtraditioner
Efterskoler
Foreningsliv
Forsamlingshuskultur
Fællessang
H.C. Andersens eventyr
Hygge
Højskoler
Håndbold
Kolonihaver
Pølsevogne
Revy
Røgerier
Sankthans
Smørrebrød
Tillidssamfundet
Wienerbrød
Hvis man ikke har stemt endnu, kan det gøres på www.folkehøringen.dk
Der skal findes fem vindere, som i første omgang bliver optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur. Dette er første indledende skridt mod at udarbejde og sende en egentlig ansøgning til UNESCO.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:
– Jeg er rigtig glad for at se, at mange danskere allerede har stemt. Det understreger, at debatten om vores fælles, levende kulturarv er noget, der engagerer danskerne. Nu er det ved at være sidste chance, hvis man vil have indflydelse på, hvilke dele af vores fantastiske kulturarv som fortjener at komme endnu længere ud over rampen og ind i det internationale rampelys.
– Derfor er min opfordring, at de, der ikke har stemt, skynder sig ind og stemmer. I en verden, der brænder, bør vi i langt højere grad gøre os tanker om og beskytte alt det, der binder os sammen som land og folk.
