Af Erik Høgh-Sørensen
Søn af en frihedskæmper
Byrådsmedlem for Vendelbo-Listen
Medlem af Kaj Munk Selskabet
Forfatter til prisbelønnede dokumentarbøger om besættelsen
Det er smukt og godt, at unge og ældre borgere i Hjørring vil synge sammen for at markere 80-året for befrielsen 4. maj.
Det er mindre godt, at kommunens arrangement bryder gamle traditioner. Endnu værre er, at begivenheden midt i valgkampen iscenesætter to politikere fra de partier, som bekæmpede den danske frihedsbevægelse.
Det fremhæves, at ”arrangementet søger at skabe en refleksion over frihedens betydning – historisk, i dag og for fremtiden.”
Ja det tør siges.
Venstre, Socialdemokratiet, Radikale og Konservative accepterede Adolf Hitlers såkaldte ”fredsbesættelse”. De fire partier gik gang på gang Hitlers ærinde og bragte til tider danskerne til randen af borgerkrig. De fire partier har aldrig sagt officielt undskyld, hvilket er et åbent sår 80 år efter krigens slutning.
Selvfølgelig er partiernes nuværende medlemmer ikke personligt ansvarlige for datidens forbrydelser. Men de bryder en fin og smuk tradition, der har gjort 4.-maj til folkets og fællesskabets aften uden større politiske markeringer. Lidt ligesom på Grundlovsdag og Sankt Hans. Hvorimod 5. maj ofte er til mere officielle og politiske begivenheder.
Den diskrete balance udspringer af den splittelse, som de fire partier såede. En splittelse så dyb, at dødsstraffen i 1945 blev genindført som dansk lov på grund af de forudgående års krigsforbrydelser. Venstre, Socialdemokratiet, Radikale og Konservative opfordrede borgerne til at ”stikke” sabotører. Staten gav store dusører sågar for drab på frihedskæmpere, og derfor blev alt for mange frihedskæmpere tortureret og skudt.
Med denne parti-forhistorie vil socialdemokraten Thomas Klimek og Venstreborgmester Søren Smalbro iscenesætte sig selv på Springvandspladsen 4. maj 2025 ved et kommunalt show til 227.000 kroner.
Få meter væk forfalder frihedskæmpernes mindesten på Hjørring Kirkegård. Venstreborgmesteren og hans topdirektører hævder fejlagtigt, at det ikke er deres problem. Altså er det bevidst, at stenens utydelige bogstaver symboliserer historieløshed og glemsel. Det går ikke. Vendelbo-Listen tager sagen op i byrådet. Tak til NordsøPostens Palle W. Nielsen for at beskrive problemet.
Apropos byrådet, hvorfor er det kommunale arrangement ikke ”fælles” nok til at være vedtaget i byrådet?
I fællesskab kunne vi måske have forebygget politikernes anmassende traditionsbrud og skabt en rigtig god begivenhed.
Min holdning bunder i, at min far var frihedskæmper og skarpskytte.
Hvis han havde mistet livet ligesom to af hans nære kammerater, ville mine søskende og jeg ikke have eksisteret.
En af fars meget nære kammerater hed Leif Dines Pedersen. Den 9. april 1940, altså på besættelsens dag ét, sagde han beslutsomt til en større forsamling, hvor folk sad og græd i afmagt og vrede, at de tyske soldater skulle komme til at sjoske hjem ”på deres flade konvolutter”.
Han blev en stålsat og effektiv frihedskæmper. Han var længe jaget vildt, men overlevede næsten til at se sin profeti gå i opfyldelse.
Heldet sluttede imidlertid med henrettelse i Ryvangen 13. april 1945. Efter grov tortur. Leif Dines Pedersen blev 23 år.
Den skæbne kunne også være overgået min far.
Derfor tænder jeg mange levende lys 4. maj.
Tilbage i nutiden er der intet galt med selve alsangen. Tværtimod. Man kan godt synge minder og taknemlighed frem.
Derimod fremstår det historieløst, at partipolitikere fra Hitlers samarbejdspartier insisterer på at snuppe rampelyset i et valgår.
Findes der noget værdigt og respektabelt svar på det problem?
Ja, Vendelbo-Listen har sat følgende på dagsordenen for byrådsmødet 30. april.
Ud af respekt for Danmarks historiske traditioner, frihedskampens ofre, fremtidens fællesskab, frihed og forsoning foreslås mindestenen på Hjørring Kirkegård omgående restaureret.
Samtidig bør følgende indskrives i de to politiske taler 4. maj:
“Mit politiske partis samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt gik alt for langt. For at sone mit partis fortidige fejl og for at opbygge en fremtidig forsoning af de historiske skel skal der lyde et ’æret være de danske frihedskæmpere’.”
Forslaget ville være en fin og forsonende hæder til de myrdede frihedskæmpere.
Venstreborgmesterens direktion prøver på udemokratisk vis at spænde ben for forslaget, men efter 80 år er tiden kommet til forsoning og fællesskab frem for splittelse.
Stort respekt for Erik Høgh-Sørensens tanker.
De er sobre, forsonende og udtryk præcis for den respekt, der skal gælde for alle mindearrangementer på befrielsesaftenen landet over.
Også i Hjørring.
Men her politiseres arrangementet, og folket forføres af smukke børnekor, installationskunst, mærkværdig og manipulerende parole om frihed, fællesskab og fremtid og gøres til relativistisk underholdning på en aften, der let og eftertænksomt kunne fastholdes på sporet , ved at politikerne holdt sig væk
Selvfølgelig er der gode argumenter for samarbejdspolitikken som ide og linje for et lille og forsvarsløst land, men risikoen er stor, fordi linjen mellem samarbejde og medvirken, mellem samarbejde og kollobaration er tynd.
Denne linje, der skiller forstandighed og dumhed. kan over tid let overskrides. Måske i starten i ubetænksomhed, men over tid bevidst.
Den overskred flere ledende socialdemokrater. De bidrog til at forlænge nazi-regimet, og de hyldede den planøkonomi, der drev både økonomien i Sovjetunionen under Stalin og i nazi-Tyskland under Hitler.
Det dokumenteres i nyere forskning og historisk udlægning af den falske socialdemokratiske fortælling.
Det bidrager i sig selv til at politisere arrangementet på Springvandspladsen på befrielsesaftenen, fordi den falske forudsætning fordrejer arrangementet og bidrager til historieløsheden.
Denne politisering forstærkes af en mærkværdig beslutningsproces bag lukkede døre.
Hvorfor i al verden har den politiske ledelse i Hjørring Kommune ikke løftet ideen om arrangementet ind i byrådssalen til fri og åben debat og beslutning?
Hvad er det, de frygter?
Det er selvfølgelig at blive afsløret, som var vi midt i en uropførelse af H. C. Andersen fantastiske eventyr “Kejserens nye klæder”, hvor drengen på fortovet afslører magtfordrejningrn med ordene ‘Jamen han har jo ikke noget tøj på”, da kejseren i paraden går forbi.
De forenede magtpartier i Hjørring Byråd går endda så langt i deres magtbrynde og krænkelse af ytringsfriheden, at de fjerner Vendelbo-Listens forslag på dagsordenen på onsdag på byrådsmødet
Derfor er det kun prisværdigt og udtryk for ordentlighed og respekt for borgerne og vælgerne, at Erik Høgh-Sørensen i fuld offentlig sagligt og sikkert argumenterer for sine synspunkter på demokratisk vis.
Politiseringen af arrangementet er tydelig.
Både borgmester Søren Smalbro (V) og vores 2. viceborgmester. byrådskandidat og nu også folketingskandidat Thomas Klimek (A) har sat sig selv på talerlisten.
Pyt med at borgmester Smalbro gerne for min skyld kan byde velkommen, når han nu så gerne vil. Han er jo trods alt stadig vores borgmester.
Men at Thomas Klimek er en hovedtaler er groft misbrug af en mindeaften, udtryk for personlig valgkamp og udtryk for disrespekt, og det gælder, uanset hvad han siger.