• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Spøgelse hjemsøger Hjørring

af NordsøPosten
23. december 2022 - Opdateret d. 24. december 2022
i Debat
Ebenezer Scrooge og hans kompagnon Jacob Marley huserede i Skotland. Charles Dickens blev angiveligt inspireret til at skrive sit juleeventyr efter at have set en gravsten i Edinburgh over en mand ved navn Ebenezer Scroggie. Edinburgh var netop et rejsemål for mange medlemmer af Hjørring Byråd i 2022. Foto: Pixabay.

Ebenezer Scrooge og hans kompagnon Jacob Marley huserede i Skotland. Charles Dickens blev angiveligt inspireret til at skrive sit juleeventyr efter at have set en gravsten i Edinburgh over en mand ved navn Ebenezer Scroggie. Edinburgh var netop et rejsemål for mange medlemmer af Hjørring Byråd i 2022. Foto: Pixabay.

Langbanner Top

Af Erik Høgh-Sørensen
Erik Hoegh Soerensen 493x370

Byrådsmedlem i Hjørring Kommune
699 pers. stemmer #KV21

UFP – Uafhængigt Frit Parti

I efteråret 2022 pålagde fyrsten og hans støtter alle Hjørrings borgere nye skatter. Derpå kom julemåneden med en frost så hård, at selv socialdemokrater, SF’ere, kommunister og Venstrefolk måtte holde hænderne i egne lommer.

Mens kulden bed, holdt fyrsten hof.

Det skete i et glastårn for enden af gågaden. Her var nogenlunde lunt, men sparehensyn bevirkede, at lyset i reglen var slukket på øverste etage.

Alle fyrstedømmets 31 udvalgte ville gerne gøre noget godt. Men kassen var tom, og i søgen efter inspiration var mange af de 31 i løbet af året rejst til Skotland og andre steder.

Det var en succes, forlød det ved hjemkomsten. Men den måske største inspiration hviskedes der kun om i krogene. Skotland var nemlig fødested for ingen andre end Ebenezer Scrooge. Her levede altså i virkeligheden den mand, som blev til gnieren i Charles Dickens’ juleeventyr fra 1843.

Nu havde Scrooge’s genfærd sneget sig med til Danmark, og i Glasborgen cirkulerede sparekataloger frem for julekataloger. Pludselig proklameredes det sågar, at også Blå Kors’ sociale værested ville miste sin støtte.

”Så har vi råd til at beværte alle de dyre konsulenter fra Kongens København,” sagde fyrsten.

Ikke alle syntes om besparelserne, og i julemåneden samledes en pjaltehær med fakler foran borgen. Fyrsten kiggede nervøst ud, men drog et lettelsens suk, da kulden fik demonstranterne til at gå hjem frem for at søge varme i borgerservice.

Godt nok lovede fyrsten så også, at han vil bruge af sine egne penge, mindst 2.000 kr., hvis nogen laver en indsamling til fordel for Blå Kors’ cafe.

Men da en af de 31 udvalgte stillede dette glimrende forslag officielt oppe i Glasborgen, udeblev glæden. Forslaget blev afvist, så da julen stundede til, var der forskel på Hjørring og Dickens-eventyret.

I 2023 kan man håbe, at Blå Kors’ sociale arbejde og mange andre gode ting bliver reddet.

I så fald må Scrooge-gnierens genfærd rejse alene hjem, og nævnes må i den forbindelse, at en sådan spøgelses-flyvning ikke vil belaste fyrstedømmets CO2-regnskab.

Kort før jul skete der noget uventet. Vejret blev mildere. Skulle man lægge noget i det?

Med de mildere vinde som et godt varsel – måske – kunne julefreden sænke sig over land og by.

Glædelig jul og godt nytår!

 

DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
0 Kommentarer
Inline meninger
Se alle kommentarer

Stort sidebanner


Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar