Af Erik Høgh-Sørensen
Byrådsmedlem i Hjørring for Vendelbo-Listen
Medlem af Kaj Munk Selskabet
Prisbelønnet for afsløringerne i bogen ”Forbrydere uden straf”
Søn af en frihedskæmper
Ægteparret Henrik og Linda Bom har lavet en valgkampsdonation til Vendelbo-Listen. Det var i praksis Linda, som overdrog pengene.
Valgbidraget problematiseres nu af Venstreborgmesteren og hans kommunaldirektør. Samtidig kan Venstreborgmesteren og hans byrådsflertal være på vej til at lide et stort nederlag i Ankestyrelsen. Se vedhæftede brev.
DET KONKRETE: Håndteringen af Boms valgdonation er faktureret og godkendt af SKAT. Et mindre restbeløb overdrages, med SKATS godkendelse, til Vendelbo-Listens kasse, når der holdes stiftende generalforsamling.
DEN 6. MAJ blev følgende mail sendt til Venstreborgmesteren og hans kommunaldirektør. De har ikke svaret:
Jeg stiller mig uforstående over for jeres undersøgelse vedr. ægteparret Boms valgdonation til Vendelbo-Listen.
Som jeres undersøgelse er beskrevet i medierne, forekommer den at være uden for kommunens beslutningskompetence.
Jeg afviser beskyldningerne og bemærker, at dine udtalelser i medierne, Søren, er sket, uden at du har spurgt til min side af sagen.
Derfor denne mail.
Som du ved fra offentlige udtalelser i byrådssalen, var Henrik Bom på donations-tidspunktet aktiv i UFP- og Vendelbo-Listen. På interne medlemsmøder lovede han at yde valgkampsbidrag. Siden søgte han imidlertid medlemskab af dit parti, Søren, for til sidst at ende i Dansk Folkeparti.
Ægteparrets Boms valgkampsdonation til Vendelbo-Listen er håndteret med rådgivning og godkendelse fra SKAT. Den er ikke relateret til min privatøkonomi eller min kritik af kommunens tvangsfjernelse af Bom-børnene.
Vedr. habilitet:
Det virker til, at du, Søren, har udtalt dig på et ufuldstændigt grundlag. Ægteparret Boms valgdonation skete i 2024, dvs. længe efter byrådsflertallets politiserede beslutning på mødet i marts 2023.
Dengang såvel som nu sår dine udtalelser tvivl om den kommunale uvildighed og sagsbehandling, Derfor har Ankestyrelsen/Tilsynet senest bedt byrådet om en redegørelse. Dette skal ske på et snarligt byrådsmøde.
Se vedhæftede tilsynsbrev af 2. maj 2025.
Pga. dine mediekommentarer og virke forekommer det ikke muligt for Hjørring Kommune eller Byråd at fremstå uvildigt. Heraf følger, at hvis Hjørring Kommune eller Byråd indgiver politianmeldelse rettet mod mig, vil kommunen formentlig selv blive anmeldt for falsk politianmeldelse.
Ligeledes er det vigtigt for alle, ikke mindst for mig, at sikre en hurtig afklaring.
Ofte virker uvildige advokatundersøgelser ikke efter hensigten, men Hjørring Kommunes mangel på objektivitet gør dette til en teoretisk overvejelse.
Derfor rækker jeg hermed hånden ud i håb om hurtigt svar og konstruktiv dialog, evt. på et personligt møde.
Med venlig hilsen – Erik Høgh-Sørensen, byrådsmedlem for Vendelbo-Listen
Medlem af Hjørring Byråd for Vendelbo-Listen.



