Med udgivelsen af Mens vi venter på miraklet udfolder historiker og lektor emeritus Henrik Jensen endnu en omfattende kulturkritisk analyse af det moderne Vesten.
Bogen, der udkom på Gads Forlag den 24. oktober 2025, undersøger, hvordan fire historiske katastrofer – Den Sorte Død, Reformationen, Den Franske Revolution og det 20. århundredes verdenskrige – har formet det vestlige menneskes identitet og skabt en civilisation præget af både fremdrift og tomhed.
Ifølge Jensen lever vi i dag som “massetænkende, teknologiafhængige individer”, der har mistet forbindelsen til de kristne rødder, der engang bandt Europa sammen kulturelt og eksistentielt. Han beskriver et senmoderne samfund præget af fremmedgørelse, ensomhed, rettighedsindividualisme og et konstant stormløb mod forandring – alt sammen symptomer på en civilisation, der har fjernet sig fra mening og fællesskab.
Miraklet, der hentydes til i bogens titel, er ikke et pludseligt vendepunkt, men snarere håbet om en kulturel genbesindelse. Jensen peger på, at Vesten måske kan genfinde en form for stabil identitet ved at orientere sig mod de dybe historiske og religiøse lag, der engang definerede fællesskabet.
Kritik og ros fra anmelderne
Modtagelsen af Mens vi venter på miraklet har været både bred og nuanceret. Kristeligt Dagblad fremhæver bogen som en imponerende historisk redegørelse og betegner den som et af de mest markante konservative idéhistoriske værker i nyere tid. Også Jyllands-Posten roser Henrik Jensen og kalder hans skildring af Vestens forfald “blændende”, selv om avisen konstaterer, at optimismen er svær at få øje på i Jensens fremstilling.
I Informatíon får Jensen anerkendelse for sin åbne argumentationsform og for sin evne til at bygge resonementer på et omfattende og varieret litterært fundament, hvilket ifølge avisen giver analysen både tyngde og perspektiv.
I den anden ende af spektret finder man POV International, hvor anmelder Steen Beck er langt mere kritisk. Han mener, at Jensen tegner et stærkt dystert og til tider karikeret billede af det moderne menneske og beskriver bogen som apokalyptisk i både tone og tilgang. Ifølge Beck hviler Jensens civilisationskritik på velkendte klichéer om “massemennesket” og mangler nuancer i sin beskrivelse af moderniteten.
Tilsammen tegner anmeldelserne et billede af en bog, der både fascinerer og udfordrer. For nogle læsere fremstår den som et nødvendigt, dybtgående opgør med Vestens selvforståelse, mens andre ser den som en alt for mørk og ensidig diagnose. Fælles er dog anerkendelsen af, at Jensen formår at bringe store idéhistoriske linjer i spil på en måde, der sætter tanker i gang og ofte også skaber debat.
Henrik Jensen har gennem årtier været en markant stemme i den danske idédebat, og Mens vi venter på miraklet føjer sig naturligt ind i hans forfatterskab. Med historisk dybde, civilisationskritisk skarphed og en klar idépolitisk linje leverer han et værk, der både analyserer, provokerer og inviterer til refleksion over, hvad det vestlige menneske har mistet, og hvad det måske kan genfinde.
