Det er et stort problem for dansk fiskeri, at der endnu ikke er landet en aftale mellem EU og Norge. En af de fiskere, der er ramt af det er Jens Frich, der har fartøjer RI 236 Lisbeth og RI 428 Nordkysten i Hvide Sande.
– Det betyder alt for de lidt større fartøjer, for det gør, at vores fiskevand indsnævres til noget ingenting, når vi alle sammen skal ligge og fiske i det samme område, siger Jens Frich.
RI 236 Lisbeth fisker efter blandet fisk i Skagerrak, og RI 428 Nordkysten fisker ligeledes i Skagerrak efter blandet fisk, men også efter jomfruhummere. Fiskeriet er rimeligt efter omstændighederne, og det er især de høje priser på fisk og skaldyr, der holder hånden under fiskeriet.
– Men det ændrer ikke på, at det er et kæmpe problem for dansk fiskeri, at vi ikke har adgang til norsk farvand, og jeg frygter, at det er noget, vi kommer til at leve med fremover, for der er ingen tvivl om, hvad det er, Norge vil. Nordmændene har ikke lavet andet end at bygge skibe de sidste fem år, og nu vil de have fiskene for sig selv. Derfor mener jeg også, at EU er nødt til at træde i karakter og tage Norges adgang til det indre EU-marked med i forhandlingerne, for ellers har EU ikke noget at handle med, siger han.
Kilde: Fiskeri Tidende.



Ja det må Danske fiskere jo nok lære at leve med .. Andres landes Nationale økonomiske fiskeriområder vil de selv udnytte Det er den vej det går
Som skrevet igen og iden. Danske fiskere er i hæj grad gratister.
Vil man have flere fisk atfange, så må man sætte nogen ud, hvor der ingen er.
Ligeledes skal støtte øgningen af opvlksstseder. Det er oprettelse af nogel af de gamle rev og ved kystsikring.
Artiklen er typisk. Den nævner slet ikke, at man lige har fået 850 mio som kompensation, så EU gør da noget.
Igen og igen noget ligegyldigt ævl fra Hr. Jens Jolm. Hvor bliver man træt…