MBA er en forkortelse for den engelske titel Master of Business Administration. Dermed er der kort fortalt tale om en erhvervsøkonomisk ledelsesuddannelse på kandidatniveau.
Det var oven i købet en Executive MBA, som er skræddersyet specielt til ledere på avanceret topniveau, der netop er blevet afsluttet af Jens Kirketerp Jensen, som fredag var til dimission på Aalborg Universitet, hvor han har læst, mens han har passet sit arbejde som Managing Director hos ADP Energy Infrastructure i Fredericia og formandskabet i Dansk Banegods.
– Det er en ekstremt spændende og givende uddannelse, hvor tænkningen omkring innovation, strategi, virksomhedsøkonomi, HR, ESG, forhandling, markedsføring, kundepleje, leverandørpleje, interessenter, virksomhedens samfundsansvar og meget mere får nye dimensioner og bliver løftet op på det absolutte ledelsesniveau, fortæller Jens Kirketerp Jensen.
– Det har været to meget spændende og opbyggende år, hvor det bagefter står klart, at udbyttet har været meget større end forventet og at der er gået mange timer med at læse, analysere og skrive, tilføjer stærkt meriterede herre fra Fredericia.
Jens Kirketerp Jensen er som bekendt tidligere administrerende direktør ved Hirtshals Havn. Havnebyen har han da heller ikke sluppet helt, idet han fortsat har rækkehus på Nejst og en bestyrelsespost hos Nordsøen Fri Fagskole. Ligesom han er flittig frivillig hvert år ved Hirtshals Fiskefestival
Før sin nuværende stilling var Jens Kirketerp Jensen fra august 2021 til oktober 2022 Head of Strategic Projects hos ADP Associated Danish Ports A/S ligeledes i Fredericia.
Stort tillykke til Jens Kirketerp Jensen!