SkoleCenter Hirtshals har som den første i Hjørring Kommune købt læseprogrammet Eye Just Read og Ordheltene.
Tirsdag blev der derfor holdt oplæg for hele det pædagogiske personale ved læsevejleder Hanne skipper. Hun vil sammen med de andre læsevejledere, som er Ann-Marie Gabrielsson, Charlotte Østergaard og Elin Ræbild Kjul samt lærerne nu afprøve programmerne snarest på de enkelte undervisningssteder i henholdsvis Hirtshals, Horne og Tornby.
– Som lærere kan vi med programmet give præcis og vel at mærke differentieret feedback individuelt til alle elever uden at miste overblikket i klassen. Samtidig kan jeg som læsevejleder engagere både kollegaer og forældre i mine læseanbefalinger, forklarede Hanne Skipper blandt andet sine mange kollegaer i Skolecenter Hirtshals.
Eye Just Read er nemlig kort fortalt et prisvindende værktøj som samler og måler elevernes læseudvikling. Ordheltene er til gengæld et program for især begynderlæsere og for elever, som kan have besvær med læsning.
Foto: Peter Jørgensen.