– Det sidste familier til kræftramte børn har brug for er usikkerhed om, hvor deres børn skal behandles i fremtiden. Derfor dur det ikke, at Sundhedsstyrelsen bare udskyder en beslutning om placeringen af den fremtidige behandling af børn med kræft. Det efterlader familier til kræftramte børn i utryghed og usikkerhed, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.
Klar udmelding
Jesper Fisker har derfor kontaktet Sundhedsstyrelsen.
– Vores budskab er, at der er brug for en klar udmelding. Vi kan ikke forestille os at behandlingen af børn med kræft samles et enkelt sted, med mindre der er klare kvalitetsforskelle og forskelle i børns muligheder for at overleve. Og sådan som vi læser debatten, er der ikke tale om sådanne forskelle, og derfor er en flytning ikke aktuel, siger Jesper Fisker.
– Men vi lytter, hvis Sundhedsstyrelsen eller andre har en viden om kvalitetsforskelle eller faglig forskelle, som vi ikke kender til, tilføjer Jesper Fisker.
Kræftens Bekæmpelse har ikke været hørt i forbindelse med Sundhedsstyrelsens arbejde.
– Det har undret mig, og jeg har derfor foreslået Sundhedsstyrelsen at inddrage os, hvis den alligevel beslutter at genoptage arbejdet.
Kæmpe belastning
I øjeblikket varetages kræftbehandlingen af børn fire steder i landet, nemlig på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Odense Universitetshospital, idet det forudsættes, at Aalborg og Odense samarbejder tæt med Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
Men nogle behandlinger foregår i dag kun et sted i Danmark. For eksempel er protonstråling af børn (og voksne) samlet i Aarhus, der har Danmarks eneste partikelkanon.
– Det er en kæmpe belastning for familier med kræftsyge børn at skulle rejse langt for at få behandling. De praktiske og følelsesmæssige udfordringer i dagligdagen er meget store, fordi den ene forælder ofte opholder sig på hospitalet med det syge barn, mens den anden må tage sig af de andre børn. De mange hospitalsbesøg i forbindelse med ambulant behandling er også en stor udfordring for familierne, siger Jesper Fisker.
– Men som forældre vil vi jo rejse til verden ende, hvis det er nødvendigt for at redde vores børn, men så skal det jo også være nødvendigt, slutter Jesper Fisker.
FAKTA OM BØRNEKRÆFT
I Danmark får ca. 200 børn fra 0-18 år hvert år kræft, heraf ca. 150 fra 0-15 år. Heldigvis overlever 4 ud af 5 børn. Men de høje doser af stråler og kemoterapi, som behandlingen ofte består af, betyder desværre også, at halvdelen af børnekræftoverlevere oplever senfølgesygdomme senere i livet.
De mest almindelige kræftformer hos børn (0-14 år) er:
Kræft i blodet eller lymfeknuder
Hjernetumorer
Bløddels- og knoglesarkomer
Kræft i nyren
De mest almindelige kræftformer hos unge (15-24 år) er:
Kræft i blodet eller lymfeknuder
Modermærkekræft
Testikelkræft
Hjernetumorer
Kilde: Kræftens Bekæmpelse, cancer.dk
HVILKE KRÆFTSYGDOMME BEHANDLES HVOR I DAG?
Alle patienter med hjernetumorer opereres udelukkende på Aarhus Universitetshospital eller Rigshospitalet.
Patienter med levertumorer opereres på Rigshospitalet.
Patienter med neuroblastom opereres på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Patienter med Wilms tumor opereres på Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet eller Odense Universitetshospital.
Der fortages knoglemarvstransplantationer med egne stamceller på Aarhus Universitetshospital eller Rigshospitalet.
Der fortages udelukkende knoglemarvstransplantationer med stamceller fra en donor på Rigshospitalet.
Patienter, som skal modtage strålebehandling, får stråleterapi på Aarhus Universitetshospital eller Rigshospitalet.
De patienter, som skal have protonbestråling vil fremadrettet modtage den i Aarhus. De seneste 10 år har hovedparten af patienterne som skulle have protonbestråling modtaget den i Houston, Texas.
Fase 1+2 behandling (forsøgsbehandling) foregår på Rigshospitalet.
Kilde: Dansk Børnecancer Register, National årsrapport 1985 – 31.05.2019