Louise Adrian og to tidligere indsatte besøger den 7. juni kl. 10.30 til 13 Netværkscaféen ved Kulturcenter Vendsyssel på Sæby Landevej 417 i Sæsing.
Den 1. august 1994 blev Louise Adrian ansat som Organist i Kriminalforsorgen, i Vridsløselille Statsfængsel, og det blev startskuddet til en lang rejse, som slet ikke er slut endnu.
Med det samme begyndte hun at synge og spille med de indsatte i fængslet og det blev begyndelsen til det der senere skulle blive til Fangekoret. Først som leder af et lille kirkekor, der sang til gudstjenesterne i det nu lukkede Vridsløselille Statsfængsel. Siden voksede projektet.
I 2005 gav Kriminalforsorgen Fangekoret særlig udgangstilladelse til at optræde offentligt. I dag rejser Louise Adrian rundt mellem fængsler i hele landet og giver koncerter med Fangekoret.
Deltagelse koster 100 kr. inkl. mad. Der er tilmelding til Britta Eckhardt på 42181744 inden den 4. juni 2023.