For fjerde år i træk inviteres der til tøndeslagning i Tornby Hallen. Der er der udsigt til farverige kostumer, spændte børn og duften af fastelavnsboller, når Tornby Hallen igen danner rammen årets fastelavnsfejring.
Søndag, den 15. februar 2026 fra kl. 10.00 til 12.30 inviteres børn og barnlige sjæle til en formiddag fyldt med traditioner, leg og fællesskab.
Programmet starter kl. 10.00 med velkomst, inden tøndeslagningen går i gang kl.10.15. Herefter er der underholdning og fri leg frem til kl. 12.30, hvor der siges tak for denne gang. Undervejs er der mulighed for at købe fastelavnsboller, saft og kaffe i en bod i hallen.

Traditionen er blevet et fast indslag i lokalområdet og bakkes fortsat op af flere lokale virksomheder. Derudover bidrager de lokale institutioner også til festen: Tønderne udsmykkes af Børnehuset i Tornby, mens Tornby SFO står for en festlig pyntning af hallen.
Adgangsbilletter kan købes via Mobilepay (2067JE). Børnene skal have billet, mens voksne deltager gratis. Fristen for tilmelding er den 8. februar.
Med fokus på både tradition, fællesskab og lokale kræfter er arrangørerne endnu en gang klar til at byde velkommen til en dag, der skal markeres med udklædning, tøndeslagning og masser af fastelavnsstemning.
Dato: 15. februar 2026
Tid: kl. 10.00 – 12.30
Sted: Tornby Hallen
PROGRAM
• Kl. 10.00: Velkomst
• Kl. 10.15: Tøndeslagning
• Kl. 11.00: Underholdning og fri leg
• Kl. 12.30: Farvel for denne gang



