Af Thomas og Kirsten Felter
Harevej 16,
Nr.Rubjerg
I forbindelse med byrådets kommende behandling af sagen omkring Harevej 4 er der nogle forhold i kommunens sagsfremstilling, der endnu en gang fortjener at blive korrigeret.
Som grundlag for behandlingen har forvaltningen og teknik- og miljøudvalget alene forholdt sig til størrelsen på det planlagte byggeri, sammenholdt med lokalplanens bestemmelse om udnyttelsesgrad. Kommunen har således fra første færd valgt at se bort fra den erklærede intention om at opføre et hus til udlejning, som er fremgået allerede af de indledende forespørgsler, og alene lade det handle om antal kvadratmeter, uden at overveje, om et sådant erhvervslignende byggeri overhovedet hører hjemme i området.
I forlængelse heraf fremstilles indsigelserne alene som et spørgsmål om modstand mod store huse. Dette på trods af, at såvel den fælles indsigelse som 4/5 af de individuelle indsigelser udtrykkeligt gør opmærksom på, at det er de negative konsekvenser af husets kapacitet og den intensive udlejning, der opfattes som problemet, sammen med bekymringen for præcedens, hvis der åbnes for erhvervslignende byggeri i området. Det kan næppe kaldes fair og dækkende fremstilling fra forvaltningens side.
Herudover er der tale om en række faktuelle fejl, som når det i sagsfremstillingen konsekvent tales om et byggeri med 8 soveværelser og 5 toiletter, mens det klart fremgår af tegningsmaterialet at der er tale om 11 soveværelser, 4 badeværelser og 1 toilet. Det er desuden kritisabelt, når der i fremstillingen refereres til (ét!) positivt høringssvar, uden at der gøres opmærksom på, at den pågældende ikke hører til det partshørte område.
Dette er så meget desto mere påfaldende, som der ikke er fundet plads til at oplyse om indsendte bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, som understøtter de partshørtes bekymring. Som helhed giver kommunens sagsfremstillingen indtryk af, at argumenter til støtte for byggeriet søges fremmet, mens argumenter, der kunne tale imod, søges nedtonet.
Som begrundelse for afvisning af nedlæggelse af §14-forbud anføres det, at et sådant ikke kan begrundes med ren henvisning til størrelse, da der allerede er huse af tilsvarende størrelse i området. Ifølge forvaltningens fremstilling kunne relevante grunde i stedet være samfundsmæssige og funktionelle hensyn, hensyn til kulturhistorie og æstetik, eller hensyn til natur og miljø.
I indsigelsen fra områdets grundejere er der netop givet grunde, som falder inden for disse områder:
1) Samfundsmæssigt, da sagen er principiel og vedrører kommunens politik angående byggeri af erhvervslignende ejendomme i sommerhusområder,
2) Æstetisk og kulturelt, da tilladelse til opførelse af højkapacitetshuse beregnet på maksimal udlejning vil medføre drastiske ændringer i forhold til den overvejende private brug af områdets huse med mere begrænset udlejningspraksis, og
3) Natur- og miljømæssigt, da en sådan intensiv udlejning og tilstedeværelsen af store grupper af mennesker på et begrænset areal uvægerligt vil give gener i form støj og slid til skade for områdets natur.
Alle disse grunde fremgår udtrykkeligt af indsigelserne og kunne med fuld rimelighed have være inddraget i behandlingen af sagen som støtte for nedlæggelse af et §14-forbud, som kunne have givet tid til at tage indsigernes bekymringer alvorligt og drøfte, hvilken udvikling, vi ønsker for vore rekreative områder.
Det er åbenbart, at kommunen i sin forvaltning og udvalgsbehandling har valgt at henholde sig til det snævrest mulige lovgrundlag, som på ingen måde har blik for den større sammenhæng, som vi som indsigere har prøvet at pege på. Hermed har man samtidig valgt at sætte kikkerten for det blinde øje og undlade at forholde sig til, hvad det vil føre med sig.
Dette er en politisk beslutning. Men det er problematisk, når den er truffet på et mangelfuldt og fejlagtigt grundlag.
