Fredag holdt de traditionen tro festlige sommerferieafslutning for alle medarbejdere hos Vennelyst Ingeniør & Entreprenørforretning A/S. Nogle har ferie fra i går, mens andre først får det lidt senere.
Direktør Jan-Iver Christiansen benyttede den oplagte anledning til at takke alle medarbejdere, uanset funktion og placering i firmaet, for det gode arbejde i første halvår af 2025. Alle har haft travlt og yder i det daglige en stor indsats.

Samtidig hyldede de Bruno Jensen, som i juni måned kunne fejre 50 års uafbrudt ansættelse hos Vennelyst. Man kunne samtidig overraske jubilaren med, at han er indstillet til den Den Kongelige Belønningsmedalje.

Derfor har Bruno Jensen altså udsigt til en tur på de bonede gulve i de royale gemakker i København. Endnu engang tillykke med det flotte jubilæum også fra os hos netavisen.
Link til relateret artikel: Bruno Jensen har været et halvt århundrede hos Vennelyst.
Foto: Vennelyst.