Søndag aften landede en mail hos NordsøPosten, men vi var ikke mailens egentlige modtager. Det var derimod medlemmerne af økonomiudvalget og byrådet i dets helhed. Afsenderen, en fhv. kommunaldirektør, har læst udkastet til den udtalelse, som forvaltningen har udarbejdet på vegne af byrådet.
Han er mildest talt ikke imponeret over resultatet og opfordre til de politisk ansvarlige til at erkende, at høringssvaret til ansøgningen om en forundersøgelsestilladelse til havvindmølleparken ud for kysten mellem Lønstrup og Hirtshals blev truffet i strid med kommunestyrelsesloven og at det dermed er ugyldigt.
Her følger brevet i sin helhed:
Att. Økonomiudvalget og Byrådet
Bemærkninger til Udtalelse fra Hjørring Byråd til Ankestyrelsen – 14-12-2022.
Den 2. oktober 2022 fremsendte undertegnede en klage til Ankestyrelsen over Hjørring Byråds behandling på ekstraordinært byrådsmøde den 16. august 2022 af sag om havvindmølleprojekt ved Hirtshals Havn – sag nr. 09.40.05-P21-1-22. Ankestyrelsen har herefter anmodet Hjørring Byråd om en udtalelse til brug for deres vurdering af, om der skal rejses en tilsynssag.
Til økonomiudvalgets møde den 7. december 2022 er jeg blevet opmærksom på, at der som punkt 19 på dagsordenen foreligger et udkast til Byrådets Udtalelse til Ankestyrelsen. Efter at have gennemlæst forslaget til Udtalelse ønsker jeg, at knytte følgende bemærkninger til dette forslag:
Den 8 sider lange udtalelse fra Hjørring Byråd ender med, at Hjørring Byråd anerkender:
- At det ikke fremgår af den udsendte dagsorden til det ekstraordinære byrådsmøde den 16. august 2022, at fristen for udsendelse af dagsordenen og det fornødne materiale ikke var overholdt.
Desuden står det klart:
- At det ikke fremgik af dagsordenen, hvorfor sagen ikke kunne udsættes.
Byrådet erkender dermed, at kommunestyrelseslovens § 8, stk. 4 og stk. 5 ikke er overholdt, hvilket i sig selv bør medføre, at byrådets beslutning om høringssvar til Energistyrelsen er ugyldig og vil således ikke kunne lægges til grund i Energistyrelsens behandling af European Energys (EE) ansøgning om forundersøgelsestilladelse på område 2, jfr. nedenfor.
I Udtalelsen vurderer Byrådet imidlertid, at der er tale om en formel fejl, som ikke har haft betydning for sagens behandling. Dette må betragtes som et postulat, som hviler på nogle fundamentale fejl og mangler i sagsbehandlingen.
For det første blev EE’s ansøgning om forundersøgelsestilladelse på to områder ud for Hirtshals Havn (ansøgning 1) behandlet sammen med EE’s efterfølgende ansøgning om forundersøgelsestilladelse på området mellem Hirtshals og Lønstrup (ansøgning 2). Der gælder imidlertid forskellig lovgivning og frister for de to ansøgninger.
- Energistyrelsen fremsendte anmodning om høringssvar på EE’s ansøgning 1 den 27. juni 2022, blot 2 hverdage inden ændringen af loven om fremme af vedvarende energi trådte i kraft den 1. juli 2022. Høringsfristen var fastsat til den 22. august 2022. Byrådet havde under den dagældende lov en indsigelsesret.
- Den 11. august 2022 modtog Hjørring Kommune en ny anmodning fra Energistyrelsen om høringssvar på EE’s ansøgning 2. Høringsfristen var her fastsat til den 7. oktober 2022. Byrådet havde med ændringen af loven om fremme af vedvarende energi fået en vetoret i stedet for den tidligere indsigelsesret.
For det andet gælder der forskellige bestemmelser i lov om maritim fysisk planlægning (Havplanloven) for de to ansøgninger. I ansøgning 1 placeres havvindmøllerne i områder, der i Havplanen er udlagt til Generelle formål, hvilket giver mulighed for at opføre havvindmøller i disse områder. I ansøgning 2 placeres havvindmøllerne i et område, der i Havplanen er udlagt til Råstofudvinding. Ansøgning 2 er derfor i strid med Havplanen.
Der er således tale om forskellige lovbestemmelser og forskellige høringsfrister for ansøgning 1 og ansøgning 2. Det er derfor en fejl at hastebehandle de to ansøgninger som én sag. Med høringsfristen den 22. august 2022 for ansøgning 1 var det som nævnt i Udtalelsen nødvendigt at afholde et ekstraordinært byrådsmøde i august inden det ordinære byrådsmøde den 31. august. Denne begrundelse gælder dog ikke for ansøgning 2, hvor fristen var fastsat til den 7. oktober 2022. Er disse forskelligheder kun formalia? Svaret må være nej.
Med den lovstridige hastebehandling af ansøgning 2 fik byrådsmedlemmerne ikke ordentlig tid og mulighed for at sætte sig ind i konsekvenserne af at opstille 49 havvindmøller, 300 meter høje og placeret kun ca. 4 km fra kysten mellem Hirtshals og Lønstrup. Tiden indtil høringsfristens udløb den 7. oktober 2022 kunne netop være udnyttet til at belyse ansøgningens konsekvenser for fiskeriet ved stenrevene langs kysten, den enestående natur og turismen, som er et af Hjørring Kommune vigtigste erhverv. Byrådet fik således ikke et reelt grundlag for at tage stilling til vetoretten. Ej heller mulighed for at inddrage borgerne og høre deres mening. Byrådets Udtalelse til Ankestyrelsen bør derfor ikke slutte med en beklagelse af formelle fejl, men en erkendelse af, at beslutningen om høringssvar på ansøgning 2 er truffet i strid med kommunestyrelsesloven og dermed ugyldig.
Venlig hilsen
Fhv. kommunaldirektør og sommerhusejer
Efter aftale med afsenderen har vi udeladt navn og adresse.
Link til tidligere artikel
Lang, men svag udtalelse til Ankestyrelsen om Havvindmøllepark Hirtshals Syd
👍
Med lov skal land bygges.
Det gælder også for et byråd.
Ellers afføder det magtesløshed og politikerlede.
Når man kommer med forslag for andre arbejdsgange fx for kommunernes arbejde og res lovgrundlag, så sker der reelt intet.
Det er lidt som man skal ud til noget a la H. C. Andersen og høre efter børn og fulde folk. Det er så ham her.
Næste trin er meget sværere, nemlig at reducere mængden af fejl.
Foreslår man omstruktureringer baseret på erfaringer, så sker der heller intet.
Thanks for sharing. I read many of your blog posts, cool, your blog is very good. https://www.binance.com/ka-GE/register?ref=DB40ITMB