Har du på et tidspunkt hørt ordene?: ”Du har kræft”. Så vil arrangørerne gerne invitere dig med til Stafet For Livet den 26. og 27. august på Dyrskuepladsen i Hjørring.
– Vi starter lørdag kl. 10 med en fighterrunde for dem, der vil. Resten af dagen forkæles Fighterne i et hyggeligt telt specielt indrettet til dem. Vi er værter med mad fra Hjørring Kro til alle Fightere, fortæller Mette Brath.
Tovholderne vil nemlig gerne have dig som nuværende eller tidligere kræftpatient med til Stafet For Livet. Det er faktisk en rigtig god måde at møde andre i samme situation og dele oplevelser, tanker og følelser samt at give hinanden håb og fællesskab, alt imens du deltager på et lokalt arrangement, der fejrer livet og sætter fokus på kræftsagen.
Ikke færre end 8 gange tidligere har Stafet For Livet arrangementer skabt fællesskab, venskaber, dialog mellem fightere, pårørende og ikke mindst efterladte i og omkring Hjørring.
Det er gratis at deltage som Fightere. Deres pårørende er velkomne som gæster og kan også tilmelde sig på hold nu eller lave deres eget hold.
Find stafetten her: Stafet For Livet i Hjørring