En række forretninger i Hjørring Midtby har, som en del af påskens program, lavet en spændende konkurrence, hvor man ved at finde bogstaver i butikker kan vinde et påskeæg.
De deltagende butikker er Fjerrenseriet, Matas Springvandspladsen, Vibholm, Sabbie, Byens Optik, Helm, Zjoos, Hr. Gaden, Bones, K’s Have & Interieur.
– Rundt omkring i de deltagende butikker er der gemt påskeæg med bogstaver. Din opgave er at besøge butikkerne og finde alle bogstaverne. Når du har fundet dem alle, kan bogstaverne sættes sammen til et ord. Gæt det rigtige ord – så modtager du et lækkert påskeæg som præmie, forklarer arrangørerne.
Interesserede kan hente en deltagerplakat hos Zjoos i Østergade, hvor man også afleverer den udfyldte plakat – med det rigtige ord.


