Det fortsatte forbud mod fiskeri efter stenbidere deler fortsat vandene mellem fiskere og forskere. Mens mange erhvervsfiskere mener, at forbuddet ikke afspejler virkeligheden på havet, fastholder forskerne, at den biologiske rådgivning fortsat peger på en presset bestand og dermed nødvendiggør et stop for fiskeriet.
Flere kystfiskere også lokalt fortæller, at de fortsat oplever mange stenbidere i danske farvande. De peger blandt andet på resultater fra de seneste års forsøgsfiskeri, hvor der flere steder er registreret betydelige fangster, og mener derfor, at bestanden er større, end de officielle vurderinger viser.
Fiskerne fremhæver samtidig, at stenbiderbestanden naturligt svinger fra år til år, og at lokale observationer derfor bør tillægges større vægt i den samlede vurdering af bestanden. Senest er kritikken blevet gentaget af den lokale fisker Mikael Borup på NordsøPostens side på Facebook.
Hos forskerne er vurderingen en anden. DTU Aqua vurderer fortsat, at bestanden befinder sig på et meget lavt niveau. De seneste analyser viser ifølge forskningsinstitutionen rekordlave biomasseindeks i 2024 og 2025, og rådgivningen bygger nu på et udvidet datagrundlag med blandt andet danske og svenske fangstdata, nye biomasseindeks og de første egentlige bestandsmodeller.
På den baggrund anbefaler DTU Aqua fortsat en nulkvote efter retningslinjerne fra Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, for bestande med begrænset datagrundlag.
Samtidig erkender forskerne, at der fortsat er betydelig usikkerhed om stenbiderbestandens størrelse og udvikling. Netop derfor gennemføres der i 2026 både forsøgsfiskeri og mærkningsprojekter, som skal give et mere præcist billede af bestandens udbredelse, vandringer og udvikling.
Fiskeriministeren har valgt at forlænge forbuddet mod fiskeri efter stenbidere med henvisning til den biologiske rådgivning fra DTU Aqua, som fortsat vurderer bestanden som presset.
Dermed handler uenigheden ikke alene om, hvor mange stenbidere der findes i havet, men også om, hvordan fiskeriet bør reguleres, når datagrundlaget er usikkert.
Myndighederne har valgt at følge forsigtighedsprincippet, hvor fiskeriet holdes lukket, indtil der foreligger stærkere dokumentation for bestandens tilstand. Omvendt mener mange fiskere, at deres praktiske erfaringer fra havet bør indgå med større vægt i den biologiske vurdering.
Debatten illustrerer den grundlæggende udfordring i moderne fiskeriforvaltning: at balancere den videnskabelige rådgivning med de erfaringer, som erhvervsfiskerne gør sig på havet, samtidig med at bestandene beskyttes mod overfiskeri.
