Fødevareministeren skal forholde sig til, om kontrollen er alt for nidkær og emsig overfor de danske fødevarevirksomheder, som efter fleres mening også bør omhandle kontrollen i fiskeriet, og ikke bare for landbruget og fødevareproducenterne, skriver FiskerForum.
Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, mener sammen med flere andre, at Fødevarekontrollen er blevet alt for nidkær, som han forklarer det overfor TV MidtVest.dk. DF-politikeren har i forlængelse af dette, stillet et paragraf 20-spørgsmålet til Rasmus Prehn (S), hvor han anmoder om en redegørelse for, hvad ministeren vil fortage sig i sagen.
Til stationen siger DF’s erhvervsordfører blandt andet, »Jeg vil gerne have fødevareministeren til at få Fødevarestyrelsen til at fortælle, hvordan det er, de uddanner deres personale til at tage den her dialog med alle de mange virksomheder, de besøger,« siger Hans Kristian Skibby.
Det hele startede med at formanden for danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen, i begyndelsen af sidste uge fortalte TV Midtvest, at mange landmænd er bange for kontrolsystemet, som »de ikke føler sig trygge i«.
Fuldstændigt det samme kunne man sige om Fiskerikontrollen, der også gør livet surt for erhvervsfiskerne i Danmark, og til en »usikker og utryg« affære. En kombination af alt for mange snærende og bindende bureaukratiske love og forordninger, bundet op i et meget stift regelsystem, der for mange syntes over-implementeret i forhold til de EU-regler, som de danske myndigheder arbejder ud fra.
TV MidtVest.dk tog kontakt til Henrik Hviid, der er sektionsleder i Fødevarestyrelsen omkring problemet og kritikken. Men her blev kritikken pure afvist, og at reglerne ikke er for komplekse. Til TV Stationen sagde han efterfølgende, »Vi indgår meget gerne i dialog, hvis der er nogen der mener, at vi er netop dét.(red. nidkære) – Vi vil under ingen omstændigheder puttes i den bås, for det er ikke sådan, vi gerne vil opfattes,« forklarede han og påpegede videre, at landmændene bare kan klage over afgørelserne, hvis de ikke er enige.
Men den klage-mulighed skurrer mange fiskere i ørerne, for set fra fiskeriets side, så forstummer kritikken af myndighederne altid og lysten til klage ligeledes, da risikoen for »myndigheds-repressalier« og for at komme i den »sorte bog« samt dermed at være i »bad standing« hos myndighederne, er overvældende sandsynlig og meget stor, hvis der klages.
Her burde der, fra kontrollens og myndighedernes side, være en langt større fleksibilitet i forhold til reglerne, der iøvrigt ikke bør afvige væsentligt fra de oprindelige EU-regler, da konkurrence-vilkårene EU-landene indbyrdes derved også forvrides og gør forholdene landene imellem, alt for ulige.
Der bør ske noget nu
Tidligere Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V), var for godt 3 år siden ude med et forslag om regelforenklinger til fiskerne.
Forenklinger der skulle lette de administrative byrder for erhvervet, men også regelforenkle, så der ikke som tidligere bare blev lagt lag på lag på lag i reglerne for fiskerikontrollen.
Venstre-politikeren ville væk fra regel-junglen og istedet fremme forenklingen og forståelsen, så livet som fisker, ikke blev besværliggjort af embedsmændenes »lyst« til besværelige og komplicerede regler. Men forslaget blev aldrig til noget, for istedet er danske fiskere, og nu også danske landmænd, blevet mødt af en stadig mere emsig og regel-fortolkende fødevare- og fiskerikontrol, der langer bøder ud i i ét væk.
Der er som om Fiskeristyrelsens eget fokus på målsætning og ambition er gået fløjten. Det er ellers »Forenkling og effektivisering«, der står højt på strategien for denne styrelse.
Som Fiskeristyrelsen selv skriver på deres hjemmeside
- Et enkelt og gennemsigtigt arbejdsgrundlag, der understøttes digitalt, både for fiskerikontrol og for tilskuds-administration
- Åbenhed og klar vejledning, der gør det nemt for erhvervet at overholde reglerne
- Korte sagsbehandlingstider og effektiv ressourceanvendelse.
Ja – hvor pokker blev det af, spørger afslutningsvis FiskerForum.