Gennem den såkaldte ungdomsfiskerordning får unge i Norge efter sommerferien mulighed for at prøve kræfter med fiskeriet og samtidig tjene penge. Det skriver Fiskeri Tidende.
Ordningen blev indført i 1997 med et klart formål. Den skulle styrke rekrutteringen til fiskerierhvervet og samtidig sikre, at alle unge uanset økonomisk baggrund eller familiær tilknytning til branchen kunne få adgang til erhvervet. Initiativet har siden udviklet sig til en populær sommeraktivitet, hvor praktisk erfaring og indblik i et traditionelt erhverv går hånd i hånd.
Ifølge Norges hav- og fiskeriminister Marianne Næss fra Arbeiderpartiet er interessen for ordningen steget støt over årene. Hun fremhæver især, at flere piger nu deltager, hvilket tidligere ikke var en selvfølge i et erhverv, der historisk har været mandsdomineret.
Hun understreger samtidig, at det er vanskeligt at måle, hvor stor en effekt ordningen har på den langsigtede rekruttering. Mange af de unge deltagere bor i forvejen i kystsamfund, hvor fiskeri er en naturlig del af hverdagen. De ville sandsynligvis have fået interesse for faget alligevel. Alligevel spiller ordningen en vigtig rolle ved at give alle unge mulighed for at afprøve erhvervet i praksis.
I 2025 deltog 853 unge i ungdomsfiskerordningen. Heraf var 245 engageret i kommunale ungdomsfiskeprojekter fordelt på 17 kommuner. Der findes dog ikke en samlet opgørelse over, hvor mange unge der har været med siden ordningens start i 1997.
Rammerne for deltagelse er tydeligt definerede. De unge må kun fiske i sommerferien, og der er sat en øvre grænse for, hvor meget de må tjene. Omsætningen må maksimalt udgøre 50.000 kroner, og al handel foregår gennem de norske fiskesalgslag, som er producentstyrede organisationer, der håndterer førstehåndsomsætningen af fisk og skaldyr. Desuden skal al fangst registreres med landingssedler, der specificerer art og mængde.
Selv om der har været ønsker om at udvide ordningen til også at gælde efterårs- og vinterferien, er det ikke blevet til virkelighed. Argumentet for en udvidelse er, at erhvervsfiskeriet i høj grad foregår i netop disse perioder. Men myndighederne har sat en stopper for planerne.
Ifølge Marianne Næss handler det primært om sikkerhed og ressourcer. Vejrforholdene er mere krævende uden for sommerperioden, og samtidig stiller en udvidelse større krav til myndighedernes kontrolindsats. Derfor er det indtil videre vurderet, at ordningen bør fastholdes i sin nuværende form.
I Danmark findes der endnu ikke en tilsvarende ordning, men ideen har været drøftet politisk flere gange. Danmarks Fiskeriforening har blandt andet fremført forslaget under fiskeriforhandlingerne i 2025.
Direktør for Danmarks Fiskeriforening, Ole Lundberg Larsen, ser et stort potentiale i en dansk ungdomsfiskerordning. Han peger på, at det både kan fungere som en introduktion til erhvervet og som en måde at skabe øget interesse blandt unge.
Han vurderer, at en ordning kan styrke rekrutteringen på længere sigt ved at give unge mulighed for at prøve fiskeriet af i praksis og samtidig tjene penge. Dermed kan erhvervet blive mere synligt og attraktivt for en ny generation.
Den norske erfaring peger samtidig på vigtigheden af at inddrage både myndigheder og erhvervsorganisationer tidligt i processen. Der skal være klare regler for, hvordan de unge må fiske, og tilstrækkelige ressourcer til at føre opsyn med ordningen.
Ungdomsfiskerordningen i Norge fremstår i dag som et eksempel på, hvordan et traditionelt erhverv kan åbne sig for nye generationer.
Med en kombination af praktisk erfaring, regulering og tilgængelighed har ordningen skabt en platform, hvor unge kan få en smagsprøve på livet som fisker og måske tage det første skridt mod en fremtid på havet.
