• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
  • Cookiepolitik
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

Fjerdedel af de ansatte vaccineres i denne uge på Hjørring Sygehus

På Regionshospital Nordjylland i Hjørring er pandemiafsnittet blevet taget i brug, og det bliver udvidet på mandag. Samtidig forventes en fjerdedel af personalet at være vaccineret inden ugen er omme.

af NordsøPosten
30. december 2020
i 112
Ledende overlæge på Regionshospital Nordjylland, Hjørring, Morten Johansen, er meget stolt af det slid hans kollegaer udfører i disse dage. Foto: TV2 Nord.

Ledende overlæge på Regionshospital Nordjylland, Hjørring, Morten Johansen, er meget stolt af det slid hans kollegaer udfører i disse dage. Foto: TV2 Nord.

Det er en træt og glad ledende overlæge på Regionshospital Nordjylland i Hjørring, som TV2 Nord denne onsdag snakker med.

Vaccinationsprogrammet på sygehuset er gået i gang, og dermed bliver de ansatte beskyttet mod corona efter nogle hårde måneder.

Ledende overlæge på Regionshospital Nordjylland, Hjørring, Morten Johansen, er meget stolt af det slid hans kollegaer udfører i disse dage.

– Det sidste stykke tid har været rigtig hårdt. Efteråret og især vinteren har der været pres på. Vi har skullet forsøge at samle en pukkel op fra foråret af aflyste operationer samtidig med, at vi har skullet håndtere en stigende smittekurve og et stigende antal covid-19-indlagte. Så vi er ikke ved at være trætte. Vi er trætte. Og vi er ikke ved at have nået grænsen. Vi HAR nået den. Det, tror jeg, er generelt på de danske sygehuse lige nu, siger Morten Johansen.

Men nu aner han lys for enden af tunnelen. For netop nu er de gået i gang med at vaccinere personalet på sygehuset mod coronavirus.

– Det er fantastisk. Det er en drøm at kunne få lov til at vaccinere og kunne se en ende på det her og det forfærdelige år. Det har været en fantastisk oplevelse at komme i gang, siger han til TV2 Nord.

DET SIGER PERSONALET

En af dem, der denne onsdag har fået en coronavaccine, er Ask Nordstgaard. Han er læge i akutmodtagelsen på Regionshospital Nordjylland.

– Det er rigtig dejligt, jeg er rigtig glad for, at vi bliver prioriteret som nogle af de første, for vi ser i hvert fald coronapatienter og vurderer coronapatienter dagligt, så det er dejligt at kunne få en vaccine nu, siger han. 

Han beskriver det at få vaccinen om fuldstændig uproblematisk. 

Høj smitte blandt ansatte på sygehuse

I løbet af søndag, mandag og denne onsdag og på lørdag bliver 350 ansatte i frontlinjen på Regionshospital Nordjylland i Hjørring vaccineret.

– Det betyder, at vi på denne her uge rent faktisk får vaccineret en fjerdedel af de ansatte på regionshospitalet. Så vi er virkelig godt med, slår ledende overlæge, Morten Johansen, fast.

På landsplan er smitten blandt sygehuspersonale langt højere end hos den øvrige befolkning, og netop derfor er overlægen glad for at have sikret en stor del af personalet.

– Det er her, vi kan sætte ind med god effekt, og der er derfor vi sætter ind der først. Samtidig bliver der kørt mange vacciner ud til plejehjem, så plejepersonale og beboere kan blive vaccineret, siger han.

Pandemiafsnit udvides i næste uge

Selvom personalet ifølge overlægen har været presset i år – særligt i efteråret og vinteren – er det ikke så galt, at de ikke kan følge med.

– Vi er pressede, men vi er ikke så pressede, at vi ikke kan følge med. Vi har pladser ledige stadigvæk, og vi er med, og vi er på forkant, fordi vi skalerer op. Vi forventer en stigning i antallet af indlagte coronapatienter her hen over nytåret.

Pandemiafsnittet på regionshospitalet blev åbnet mandag, og det er planen at afsnittes skal skaleres op fra mandag den 4. januar.

– Så der er nok at se til, og der bliver kaldt ekstra folk ind til at klare opgaven.

Kilde: TV2 Nord.

Tags: SygehusVaccinationer
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
0 Kommentarer
Inline meninger
Se alle kommentarer

Stort sidebanner

Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar