Har du lyst til at være leder til søs? Og kan du skabe attraktive handlemuligheder for både gæsten og Fjord Line? Så har du mulighed for at sende en ansøgning til stillingen som Taxfree Manager.
Som Taxfree Manager står du for den daglige ledelse af taxfree ombord på skibet, hvor du både skal lede personalet og sikre Fjord Lines succes ved at give gæsten en god service og skabe omsætning.
Der findes taxfree-butikker på alle Fjord Lines 4 skibe. Stillingen som Taxfree Manager vil dog være tilknyttet et af vores gasskibe MS Bergensfjord/MS Stavangerfjord.
Du referer til Business Manager Onboard Service, som har det overordnede ansvar for serviceafsnittet om bord. Derudover vil du være i tæt samarbejde med Retail, Indkøb, og andre relevante afdelinger.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Igennem daglige initiativer og salgsfremmende aktiviteter at opnå budgetmål.
- Skal rapportere idéer og håndtere klager fra gæsterne til Business Manager Onboard Services.
- Ansvarlig for, at der altid arbejdes for størst mulig gæstetilfredshed og indtjening for Fjord Line.
- Ansvarlig for varelager samt proviantbestilling, kvalitetskontrol af produkter og proviant.
- Egenkontrol i afdelingen, samt kontakten til myndighederne.
- Synlig og aktiv ledelse, hvor du også er ansvarlig for udvikling af personalet.
- Ansvarlig for at medarbejderne i afdelingen har kendskab til SMS/ISM/ISPS (sikkerhedsrutiner).
- Tørn og arbejdsplanlægning for afdelingen, herunder timeregistrering.
- Ansvarlig for, at forretningen altid ser præsentabel og attraktiv ud over for gæsten.
- Deltagelse i sikkerhedsbesætningen (dette er gældende for alle ansatte ombord).
- Deltagelse i serviceafsnittets ledergruppeombord.
I Fjord Line stiller vi krav til, at vores ledere opfylder vores “Leadership Profile”. Derfor forventer vi, at du har stort fokus gæstetilfredshed og indtjening for Fjord Line. Du skal kunne øge indtægterne og strømline udgifterne, mens du samtidigt giver branchens bedste service. Dette skal du selvfølgelig gøre i overensstemmelse med Fjord Lines strategier.
Som en succesfuld leder hos Fjord Line er det vigtigt, at du har oprigtig interesse for udvikling og fastholdelse af medarbejderne. Du er derfor en engageret leder, der gerne går forrest i en travl hverdag. I forbindelse med dette forestiller vi os følgende for din profil:
Din faglige profil:
- Erfaring fra drift af butik – gerne taxfree eksempelvis på passagerskib eller i lufthavn.
- Uddannelse indenfor handel og butik eller anden relevant uddannelse.
- Solid ledelseserfaring af salgs- og servicemedarbejdere inden for butiksdrift.
- Som minimum mulighed for at begå dig på skandinavisk og engelsk, men også meget gerne tysk.
- Muligvis erfaring med at arbejde til søs – dette er en fordel, men ikke et krav.
Som person er du:
- Teamorienteret – du har fokus på, at det er vigtigt at teamet fungerer for at nå i mål.
- Kreativ og resultatorienteret – du kan udvikle nye tiltag, der får Fjord Lines målsætning sikkert i land.
- God til at overholde faste koncepter og manualer.
- Gode samarbejdsevner.
- Fleksibel og omstillingsparat – du kan hurtigt lægge en ny kurs, når situationen ændrer sig.
- En høj stress tærskel.
- Stor ansvarlighed.
Vi tilbyder:
- Ansættelse som catering officer.
- Ombord i 14 dage efterfulgt af 14 dages fri.
- En nettolønsordning, da Fjord Line sejler under DIS.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående og samtidig udviser: Handlekraft, Ansvar, Respekt og Engagement, så er du allerede godt på vej til at blive en del af Fjord Line.
F&B Manager
Har du forretningssans og kan skabe attraktive tilbud og service for gæsten? Så har du lige nu mulighed for at blive leder ombord på Fjord Lines skibe!
Som F&B Manager står du for personaleledelsen og den daglige drift af F&B ombord på det af Fjord Lines skibe, som du bliver tilknyttet.
Du vil derfor få det kommercielle og operationelle ansvar for følgende områder:
- Buffet-restaurant
- A la carte restaurant
- Cafeteria
- Barer
- Natklub
- Konferencer og specialcruises
Det er et bredt område af tilbud til gæsterne ombord på skibet, som igennem glade gæster og god service skal sikre at de kommercielle mål på skibet opnås.
For at nå resultaterne skal du selvfølgelig have en god kommerciel forståelse og derudover også gerne branchekendskab, men Fjord Line er kun en succes, når servicen er i top – derfor er dine medarbejdere den største værdi. Som daglig leder er du derfor ansvarlig for gode rammer til medarbejderne, at sikre de rette kompetencer kommer i spil og være med til at udvikle på det menneske, som medarbejderen er.
Som F&B Manager bliver du en del af den kommercielle ledergruppe ombord, som refererer til Business Manager Onboard Services.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Du skal sikre unikke gæsteoplevelser ombord.
- Igennem daglige initiativer og salgsfremmende aktiviteter at opnå budgetmål.
- Ansvarlig for varelager samt proviantbestilling, kvalitetskontrol af produkter og proviant.
- Egenkontrol i afdelingen, samt kontakten til myndighederne.
- Synlig og aktiv ledelse, hvor du også er ansvarlig for udvikling af personalet.
- Ansvarlig for at medarbejderne i afdelingen har kendskab til SMS/ISM/ISPS (sikkerhedsrutiner).
- Tørn og arbejdsplanlægning for afdelingen, herunder timeregistrering.
- Deltagelse i sikkerhedsbesætningen (dette er gældende for alle ansatte ombord).
- Deltagelse i serviceafsnittets ledergruppeombord.
- Ansvarlig for, at F&B-områderne altid er præsentable og attraktive over for gæsten.
- Samarbejde med den kommercielle ledergruppe om sikring af indtjeningen og begrænsning af udgifter.
I Fjord Line stiller vi krav til, at vores ledere opfylder vores “Leadership Profile”. Derfor forventer vi, at du har stort fokus gæstetilfredshed og indtjening for Fjord Line. Du skal kunne øge indtægterne og strømline udgifterne, mens du samtidigt giver branchens bedste service. Dette skal du selvfølgelig gøre i overensstemmelse med Fjord Lines strategier.
Som en succesfuld leder hos Fjord Line er det vigtigt, at du har oprigtig interesse for udvikling og fastholdelse af medarbejderne. Du er derfor en engageret leder, der gerne går forrest i en travl hverdag. I forbindelse med dette forestiller vi os følgende for din profil:
Din faglige profil:
- Du har flere års erfaring med ledelse inden for retail, restauration og/eller hotelbranchen.
- Du har en relevant faglig baggrund – og det er selvfølgelig kun et plus, hvis du også har uddannelse inden for oplevelsesøkonomi, ledelse eller lignende.
- Du har præsenteret gode kommercielle resultater i tidligere jobs.
- Gode kommunikationsevner på skandinavisk og engelsk.
- Pga. lovkrav til sikkerheden ombord, skal du være flydende i et af de skandinaviske sprog, samt kunne kommunikere med alle skandinaver, der taler deres modersmål.
- Da vi har mange tyske gæster, er det en fordel, hvis du kan tysk.
Din personlige profil:
- Teamorienteret – fokus på vigtigheden af at udvikle dit medarbejderteam for at nå i mål.
- Kreativ og resultatorienteret – du kan komme med indspark til nye tiltag, der fokuserer på en god gæsteoplevelse og et godt resultat for Fjord Line.
- Handlingsorienteret og tydelig ledelse.
- God til at overholde faste koncepter og manualer.
- Gode samarbejdsevner – du skal dele lederansvaret med en modtørn og samarbejde på tværs af forskellige faggrupper.
- Fleksibel og omstillingsparat – når situationen skifter, så skal du være klar til at finde nye løsninger med de midler, som du har til rådighed.
- Glad for travlhed – mange gæster er en succes og en kærkommen udfordring.
Rent praktisk om ansættelsen:
Ansættelse som catering officer.
Ombord i 14 dage efterfulgt af 14 dages fri.
En nettolønsordning, da Fjord Line sejler under DIS.
Hvis du ikke allerede har det, så klæder vi dig på med diverse obligatoriske kurser for at kunne arbejde til søs.
Kan du se dig selv i stillingen, så skynd dig at sende os din ansøgning.
Controller til søs
Vi har netop nu brug for en ny, stærk spiller, der både skal supportere lederteamet om bord, samt arbejde tæt sammen med bl.a. økonomi- og IT-afdelingerne i land. I det daglige vil du referere til Business Manager Onboard Services, der er ansvarlig for den kommercielle del af skibet.
Primære arbejdsopgaver:
- Daglig rapportering af regnskab
- Kvalitetssikre efter gældende regler
- Bindeled mellem IT på skib og på land
- Ansvarlig for kassesystemet, kassebeholdning og kontanthåndtering
- Sikre korrekt bemanding i samarbejde med afdelingsledere
- Ansvarlig for indlevering af hviletider og rejseafregning efter gældende regler
- Bindeled mellem skib og regnskabsafdelingen
- Månedsafslutning
- Indkøbsrutiner i.h.t. budget
- Budgetter
- Analyser og rapportering
- Referent ved diverse møder
- Interne overførsler, brækage, varemodtagelse og varebestilling
- Oprettelse af nye salgsartikler
- Enkelte gæsterelaterede opgaver
- Melder ideer om udvikling og optimering af forretningen til nærmeste leder
Din faglige profil:
Uddannet inden for regnskab eller administration
Erfaring med Office-pakken og specielt Excel
Flydende i minimum et af de skandinaviske sprog og generel forståelse for resten
Minimum at kunne læse og tale engelsk
God talforståelse
Din personlige profil
I Fjord Line arbejder vi med en kompetenceprofiler for vores medarbejder, og derfor har vi følgende krav til din personlige profil:
Faglighed:
Du skal være fagligt dygtig og kunne levere kvalitet i dit arbejde. Samtidigt skal du også være stolt af din faglighed og ønske at blive ved med at dygtiggøre dig.
Service:
Du er Fjord Lines ansigt udadtil, når du bevæger dig rundt mellem gæsterne, og derfor skal du selvfølgelig kunne give gæsterne service i topklasse. Men det er også vigtigt at give god service til dine kollegaer på både land og til søs.
Samarbejde:
Skibet er en stor arbejdsplads med mange forskellige afdelinger og ansatte. Derfor er det vigtigt, at du er god til at løse opgaver i samarbejde med andre. Samtidigt skal du også have stor forståelse for samarbejdet på tværs af skibene og kontorerne i land.
Stabilitet:
Din leder og dine kollegaer skal kunne regne med din indsats. Derfor skal du være stabil i din arbejdsindsats og altid kunne støtte, når det er nødvendigt – derved kan du forvente det samme fra dine kollegaer og leder.
Specielt for denne rolle, så forventer vi også følgende af din profil:
- Analytisk
- Kreativ og resultatorienteret
- Fleksibel og omstillingsparat
- Selvstændig
- Handlingsorienteret
- Ansvarlig, koordineret og struktureret
- Loyal over for Fjord Line og strategien – er en ambassadør udadtil
- Forretningsforståelse og kommerciel indsigt – ser afdelings succes som et bidrag til helheden
Vi tilbyder:
- Forventet ansættelse hurtigst mulig
- Godt arbejdsklima med gode kollegaer
- Om bord i 14 dage, efterfulgt af 14 dages fri
- Arbejdsplads med personlig udvikling
- Lønnen følger overenskomsten mellem Fjord Line Danmark A/S og Metal Maritim
- Lønnen er en nettolønsordning, da skibene sejler under DIS-ordningen.
Hvis du synes det lyder som en spændende stilling og du samtidigt udviser Handlekraft, Ansvar, Respekt og Engagement, så er du godt på vej til at blive en del af Fjord Line.
Kilde: Fjord Line
Det bør stå i enhver annonce, man i prøveperioden allerede har en klar ledig foreløbig lejebolig. Det er så nemmere at komme længere fra.
Jeg ved ikke hvordan det er med Norge fortiden, men Vi har jo ledige boliger til meget favorable priser. Man skal udnytte de få fordele, Vi har.
Det er ikke en gang en ektra udgift.
Kommer i til at sejle til Langesund igen ?
For jeg har ca 2500 point tilgode