En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd afslører et paradoks i dansk økonomi: Aldrig har så få danskere været afhængige af offentlige ydelser, men samtidig oplever hver tredje kommune en stigning i antallet af borgere på overførselsindkomst. Blandt de kommuner, hvor udviklingen går den forkerte vej, er Hjørring.
På landsplan er der i dag 82.000 færre danskere i alderen 16-64 år, der modtager offentlig forsørgelse, sammenlignet med for ti år siden. Men fremgangen er koncentreret omkring storbyerne, mens flere landkommuner, herunder altså som nævnt Hjørring, oplever en modsat tendens.
Ifølge analysen er andelen af borgere på ydelser som kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og dagpenge steget i Hjørring Kommune i perioden 2015-2025. Det betyder, at kommunen står over for økonomiske udfordringer, da færre i arbejde giver lavere skatteindtægter.
Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, peger på, at udviklingen skubber til den geografiske ulighed: ”Vilkårene for at drive kommune bliver tungere, når en større andel af befolkningen ikke er i arbejde. Det går ud over skatteindtægterne. Desværre kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for den ulighed,” siger han.
En af årsagerne er boligpriserne. Det er blevet dyrt at bo i storbyerne, hvilket får overførselsmodtagere til at søge mod billigere kommuner som Hjørring. Samtidig flytter ressourcestærke borgere fra landkommunerne til byerne, hvilket forstærker skævheden.
Udviklingen betyder dermed, at Hjørring Kommune skal håndtere stigende sociale udgifter og færre skatteindtægter. Det kan få betydning for serviceniveauet og kommunens økonomiske råderum i de kommende år, hvilket det nye byråd skal forholde sig til.
Om analysen
Analysen undersøger udviklingen i antallet og andelen af danskere på offentlig forsørgelse og ser på både den samlede udvikling og ændringer i specifikke ydelser.
Den tager højde for strukturelle forhold som stigende folkepensionsalder og befolkningsvækst, da fokus på enkeltydelser kan give et misvisende billede. Analysen bygger på historiske data fra UADAM (Danmarks Statistik) siden 1960’erne og nyere detaljerede data fra STAR frem til 2. kvartal 2025.
Derudover belyses geografiske forskelle mellem kommuner. SU-modtagere er udeladt, da de er uddannelsesaktive; med SU inkluderet ville andelen af overførselsmodtagere være på det laveste niveau siden 1988.
Læs hele artiklen om analysen her hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
