De danske fiskere har i årets første otte måneder landet 2.306 ton rødspætter.
Det er næsten på niveau med den mængde, der blev fanget i samme periode sidste år. Den var på 2.459 ton.
Til gengæld har fiskerne i gennemsnit fået 5 kroner mindre per kilo i år. Gennemsnitsprisen per kilo var sidste år på 26 kroner. I år har den været på 21 kroner.
Det betyder, at landingsværdien for rødspætter i årets første otte måneder er faldet fra 63 millioner kroner til 49 millioner kroner.
Hirtshals er den havn, hvortil der er landet flest rødspætter i år. Herefter følger Thyborøn, Hanstholm og Hvide Sande.
Kilde: Fiskeri Tidende.