De danske fiskere har i årets første ni måneder landet 5.040 ton rødspætter til en værdi af 94 millioner kroner.
Det er en tilbagegang i både mængde og værdi sammenlignet med samme periode sidste år, hvor fiskerne landede 5.451 ton til en værdi af 112 millioner kroner. Det betyder, at den gennemsnitlige kilopris er faldet fra 21 kroner sidste år til 19 kroner i år.
De havne, som har modtaget flest rødspætter i år, er Hirtshals Havn, Hanstholm Havn og Thyborøn Havn.
Kilde: Fiskeri Tidende.


