Folk fra Nibe Festival har i dag været forbi med en flot donation på 25.000 kr. til værestedet Den Blå Sociale Café i Hjørring.
Den er blevet muliggjort, da ledelsen og de frivillige har præsteret et rekordoverskud på Nibe Festival 2023.
– Vi er glade og stolte over at kunne donere penge til gode formål rundt omkring i Nordjylland, især i denne kolde og sneklædte juletid, siger Andreas F. Rasmussen fra Nibe Festival.
Nibe Festival har i denne omgang bl.a. også doneret penge til Kræftafdelingen på Aalborg Universitetshospital, Julemærkehjemmet i Hobro, Café Parasollen i Aalborg, Hjerterummet i Aalborg, Madam Blå i Hobro mv.
– Vi forventer endvidere at donere og udlodde flere penge i løbet af 2024, tilføjer Andreas F. Rasmussen.


